Skip to main content

> Svar:

Lægemiddelkonsulent Mats Lindberg, Sønderjyllans Amt, Aabenraa. E-mail: Mats_Lindberg@sja.dk

1. nov. 2005
2 min.

InfoMed udgives af Pharma Marketing Denmark A/S. Pharma Marketing samarbejder med producenter af syrepumpehæmmere og forsyner lægemiddelselskaber med lægers persondata. Disse data bliver brugt i forbindelse med markedsføring af lægemidler (kilde: www.infomed.dk).

Flemming Burcharth skriver i Infomed meget kort om behandling af mavesår. Mavesår er en sygdom, der skal diagnosticeres ved gastroskopi. Mavesår er oftest forårsaget af en infektion med Helicobacter pylori, og behandlingen bør, ifølge min opfattelse, normalt være en eradikationskur, dvs. antibiotika + syrepumpehæmmer i en uge, eller antibiotika + en H2-blokker i 12 dage.

Syrepumpehæmmere anvendes imidlertid ikke hovedsageligt ved mavesår, men ved symptomet dyspepsi. Mavesår er forholdsvis sjældent blandt uselekterede dyspepsipatienter. Af de meget selekterede dyspepsipatienter, der bliver henvist til gastroskopi, er der kun ca. 15% der har mavesår. Mere end 80% af gastroskopipatienterne har i stedet funktionel dyspepsi (non-ulcer dyspepsi) eller refluks [1].

En engelsk rapport om syrepumpehæmmere i behandling af dyspepsi slår fast, at patienter med milde symptomer på gastroøsofageal refluks (GERD) ofte kan behandles med H2-blokkere, antacida eller alginsyre, og at patienter med funktionel dyspepsi ikke bør behandles med syrepumpehæmmere [2]. De allerfleste dyspepsipatienter kan således behandles effektivt og »evidensbaseret« uden syrepumpehæmmer. Hvis man alligevel vælger en syrepumpehæmmer, vil 70% af patienterne få et behandlingskrævende recidiv inden for et år [3], måske pga. rebound-hypersekretion.

Min opfordring til tilbageholdenhed med protonpumpehæmmere gælder primært de patienter, som ikke har gennemgået gastroskopi eller som ved gastroskopi ikke har fået påvist ulcus eller svær erosiv øsofagit. Til disse patienter vil det være rationelt at overveje de nævnte potentielle risici ved syrepumpehæmmere. Jeg foreslår mindst mulig potent behandling, der giver god symptomlindring, for at minimere farmakologisk inducerede ubalancer i de systemer, der regulerer syresekretionen. Jeg mener derfor, at såvel antacida som H2-blokkere har en vigtig plads i terapiarsenalet.

Indlægget har også været forelagt Flemming Burcharth, som ikke har yderligere kommentarer.

Redaktionen


Referencer

  1. Christensen LA, Ehlers P, Fly G. State of the Art: Refluks og Øvre dyspepsia. 3. udgave. Kvalitetsudviklingsudvalget for almen praksis i Århus Amt. Oktober 2002.
  2. Guidance of the use of proton pump inhibitors in the treatment of dyspepsia. National Institute of Clinical Excellence. July 2000. (http://www.nice.org.uk/article.asp?a=3587).
  3. Manes G, Menchise A, Nucci C. Empirical prescribing for dyspepsia: randomised controlled trial of test and treat versus omeprazole treatment. BMJ 2003;326:1118-23.