Skip to main content

Årsagerne til overvægt er komplekse, og både biologiske faktorer som arv køn og alder, adfærdsmæssige faktorer, fx kost og fysisk aktivitet, og miljømæssige faktorer fx fysisk, økonomisk og socialt, spiller en rolle [1]. Når en overvægtig eller fed patient vurderes til at have behov for støtte til vægthåndtering, bør den praktiserende læge analysere et problem med mange facetter for at finde ud af, hvor der bør sættes ind for at få succes i behandlingen. Løsningen på simpel fedme er meget sjældent så simpel, at patienten bare »er kommet til« at spise for meget mad eller forkert mad, så en vejledning i at spise efter kaloriebehov og i rette mængder af kulhydrat, protein og fedt er løsningen på problemet. Derfor har diætisterne ikke den store rolle i behandlingen af simpel fedme, selv om diætisterne selvfølgelig har en rigtig god uddannelse i ernæringsbehandling. Diætister kan være aktører i en tværfaglig behandling af simpel fedme til patienter, som har manglende viden om sund kost som hovedproblem, eller patienter, der savner inspiration til sund kost og har behov for en coach. Når læger henviser patienter med vægtproblematik, bør lægen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om en diætist er en del af løsningen på et vægtproblem og ikke blot benytte muligheden for henvisning til at ekspedere problemet videre.

En MTV-rapport fra 2003 [2] om kostvejledning hos praktiserende læger i almen praksis og kostvejledning hos diætister viste, at patienterne tabte sig mere hos diætisterne, men når det kom til vurderingen i reduktion i risiko for hjerte-karsygdom og tidlig død, opnåede patienterne bedre resultater hos de praktiserende læger end hos diætisterne. Det er vigtigt, at man ved behandling af overvægt og fedme holder fast i, at målet for succes i vægthåndteringsbehandlingen er at reducere risikoen for sygdom og tidlig død, snarere end at opnå så stort vægttab som muligt. Ved vægthåndtering i sundhedsvæsenet er det vigtigt at være opmærksom på, at behandler og patient ofte har forskellig dagsorden i forhold til en vægtproblematik. Lægen ser på sygdomsrisikoen i forbindelse med overvægten, men der er stor sandsynlighed for, at patienten er mest bekymret for sit udseende og sine psykiske symptomer i forbindelse med overvægten [3].

Patienter med simpel fedme hører ikke til på hospitalerne, da hospitaler er for syge mennesker.

Der er produceret et meget stort antal studier af varierende længde, hvor man har undersøgt effekten af fysisk træning og diæt på kropsvægten hos patienter med simpel fedme. Størst vægttab af fedt fås hos forsøgspersoner, der får både diæt og fysisk træning. Det store amerikanske studie American Diabetes Prevention Program [4] havde en interventionsgruppe, som blev behandlet med diæt og fysisk aktivitet med stor succes, hvilket understreger, at diætbehandling ikke bør stå alene - men er en del af behandlingen. Livsstilssamtaler til hele familien ved alle 4-års-børneundersøgelser i almen praksis vil være et relevant tiltag, men politikerne og borgerne må være opmærksomme på, at hverken læger, sundhedsplejersker, diætister eller psykologer kan stå alene med opgaven omkring børnefedmen. Den praktiserende læge eller anden aktør må, før der kan lægges en behandlingsstrategi sammen med familien, søge en forklaringsmodel på vægtproblemet hos barnet [5]. Behandlingsstrategierne for voksenfedme og børnefedme ligner hinanden - blot skal en hel familie behandles, når det drejer sig om børnefedme. Dokumentationen for behandling af børnefedme er beskeden - men da børnefedme har mindst samme kompleksitet i årsagssammenhæng, er kostvejledning også her kun en mindre del af behandlingen.


Referencer

  1. National handlingsplan mod svær overvægt. København: Sundhedsstyrelsen, 2003.
  2. Kostvejledning i almen praksis ved praktiserende læge eller diætist. En randomiseret undersøgelse analyseret i et MTV-perspektiv. København: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, 2003.
  3. Manucci E, Ricca V, Barciulli E et al. Quality of life and overweight: The obesity related well-being (Orwell 97) questionnaire. Addict behav 1999;24:345-57.
  4. Knowler WC, Barret-Connor E, Fowler SE et al. Diabetes Prevention Program Research Group. Reduction in incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin. N Engl J Med 2002;346:393-403.
  5. Lindelof A. Overvægtige børn og deres forældres oplevelse og forståelse af barnets overvægt. Ugeskr Læger 2005;167:163-5.