Skip to main content

> Svar:

Overlæge Karen Østergaard. E-mail: karen.ostergaard@oncable.dk. Overlæge Erik Dupont. Overlæge Niels Sunde. Alle Neurologisk og Neurokirurgisk Afdeling, Århus Kommunehospital. Overlæge Lene Werdelin, H:S Bispebjerg Hospital.

1. nov. 2005
3 min.

Der henvises til tidligere indlæg ved undertegnede [1].

Det gælder også internationalt, at de medicinske behandlingsmuligheder skal være udtømte, der er intet der tyder på, at den kirurgiske parkinson-behandling med STN-stimulation er bedre end medicinsk levodopa-behandling. Alle undersøgelser viser, at effekten af STN-stimulation er at sidestille med effekten af en sufficient levodopa-dosis [2, 3]. Der udføres derfor altid inden operation en såkaldt levodopa-test. Har patienten god virkning af denne levodopa-test, kan i bedste fald opnås samme gode virkning med operation. Men symptomer, som ikke bedres med levodopa, kan ikke forventes bedret ved operativ behandling.

Hvorfor så overhovedet operere? Efter ca. 5-7 år med Parkinsons sygdom (PS) vil ca. 40-50% have motoriske fluktuationer og/eller dyskinesier, dvs. i varierende grad svinge mellem on- og off-tilstande dvs. mellem tilstande med god og dårlig medicinvirkning samt tilstande med overbevægelser (dyskinesier) [2]. Med andre ord medicinen svigter flere gange i dagens løb eller virker for kraftigt, og i den situation kommer operation på tale, idet den gode virkning af operationen er effektiv de fleste af døgnets 24 timer.

Men operation er jo for det første ikke risikofri, der henvises til tidligere omtale heraf under Bivirkninger og risici i [1]. For det andet kan der være andre forhold, der taler imod operation [4,5]. Ikke mindst skal fremføres forhold som er publiceret af Yianni & Aziz i epda focus (European Parkinson's Disease Association) 2003; 24:11-13: »selvom resultaterne af DBS (Deep Brain Stimulation) kan være slående, afhænger de af omhyggelig patientselektion. Det er afgørende, at patienter med betydende kognitive og psykiatriske vanskeligheder ikke behandles. Farmakainduceret hallucinationer, balanceproblemer og utydelig stemme især i on-tilstand er yderligere eksempler på dårlige prognostiske tegn. Det skal tages i betragtning, at kirurgisk behandling har en risiko på mindst 3% for betydende morbiditet og mortalitet pga. intracerebral blødning«.

Og som det sidste, hvormed vi vil lukke debatten, kan anføres, at Medtronic har oplyst, at der i Europa er opereret ca. 9.000 parkinson-patienter med STN-stimulation og mere end 15.000 patienter med DBS (inkluderer STN- samt Gpi- og VIM-stimulation). Hvis vi i de europæiske lande, hvor man opererer, regner med ca. 300 mio. indbyggere som minimum, er 0,003% behandlet med STN-stimulation og 0,005% med DBS, altså langt færre end i Danmark. Vi kan ikke få oplyst tallene for de enkelte lande. I Danmark har vi udført 85 + 55 STN-operationer ud af en parkinson-befolkning på ca. 5.000 - 2.8%. Intet tyder på, at vi er mere restriktive i Danmark mht. STN-stimulationsbehandling end i andre lande, og det har vi i øvrigt ikke noget ønske om at være.

Vi må også igen understrege, at der hverken i Århus eller København findes en betydende venteliste på STN-operation.


Referencer

  1. Østergaard K, Dupont E, Sunde N et al. Den operative kapacitet til behandling af Parkinsons sygdom med STN-stimulation i Danmark. Ugeskr Læger 2003;165:4038-9.
  2. Østergaard K, Sunde N, Dupont E. Effects of bilateral stimulation of the subthalamic nucleus in patients with severe Parkinson's disease and motor fluctuations. Movement Disorders 2002;17:693-700.
  3. The Deep-Brain Stimulation for Parkinson's Disease Study Group. Deep-brain stimulation of the subthalamic nucleus or the pars interna of the globus pallidus in Parkinson's disease. N Engl J Med 2001;345:956-63.
  4. Østergaard K. Kirugisk behandling af Parkinsons sygdom med elektrisk stimulation i nucleus subthalamicus. Orion Pharma Neurologi 2002;3:3-5.
  5. Houeto JL, Mallet L, Pillon B et al. Behavioral disorders, Parkinson's disease, and subthalamic stimulation. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2002;72:701-7.