> Svar:

Det er ikke ukendt for Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur, DMSfA, at lederen af Det Nordiske Cochrane Center, overlæge Peter Gøtzsche, ikke mener, at der er tilstrækkelig - eller kun tvivlsom - videnskabelig evidens for akupunkturs effekt generelt og mod hovedpine specifikt, dokumenteret på vestlig naturvidenskabelig vis.

Vi har ved randomiserede, dobbeltblindede undersøgelser af akupunktur det problem, som Gøtzsche nævner, nemlig at placeboakupunktur også påvirker huden. Eksperimenter har vist, at stimuli overalt på kroppen kan medføre analgesi, et fænomen kaldet diffuse noxious inhibitory control (DNIC). Dette stimulus medieres af opioider med den konsekvens, at næsten al akupunkturbehandling kan give smertelindring, uanset om man stikker i et akupunkturpunkt eller ej. Det er en af de væsentligste årsager til problemerne med placebokontrollerede studier af akupunkturs effekt.

I øvrigt er det påfaldende, at man for andre behandlingers vedkommende synes, at forløbsstudier er interessante, f.eks. interferonbehandling til sklerosepatienter eller forskellige terapiformer til hovedpinepatienter, medens de resultater, der opnås ved akupunkturbehandling af millioner patienter over hele verden hvert eneste år, ingen værdi har i Cochranecentret.

At Gøtszche afviser det teoretiske grundlag for eksistensen af særlige akupunkturpunkter, virker lovlig kækt. Histologiske undersøgelser har vist signifikant højere forekomst af nervestrukturer i kendte akupunkturpunkter end andre steder. Og f.eks. ved akupunkturbehandling af rotter har man fundet øget aktivitet målt ved radioaktivt mærket glukose i forskellige centre i hjernen, afhængigt af det valgte punkt.

Gøtzsche har derimod ret i, at især ældre akupunkturundersøgelser er udført på for ringe videnskabeligt grundlag, hvilket er ved at ændre sig.

F.eks. har Coeytaux RR et al i Headache (2005;45:1113-23) bragt artiklen: A randomized controlled trial of acupuncture for chronic daily headache. I studiet indgik 74 patienter, og hos patienter, som alene modtog gængs medicinsk behandling, var der ingen signifikant bedring. Medicinsk behandling suppleret med akupunktur medførte signifikant nedsættelse af smertescore og forbedring af livskvalitet.

Det er tankevækkende for DMSfA, at når talen falder på dokumentation for akupunkturs effekt, skal denne være langt mere mur- og nagelfast end den, vi ser for andre behandlinger.

Det er som om, at akupunkturbehandling, som det i øvrigt er meget svært at skade en patient med, i modsætning til mange former for konventionel behandling, for enhver pris skal mistænkeliggøres. Måske fordi det for meget nærmer sig lægekunst - vi ved det ikke.