Skip to main content

> Svar:

♠ Læge Bo Løfgren. Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby. E-mail: bo.loefgren@ki.au.dk. Læge Niels Henrik Krarup. Anæstesi/operationsafdeling, Regionshospitalet Viborg

26. sep. 2008
3 min.

Vi takker Antonsen et al for debatindlægget om lederen »Mobilt Akut Team - redder ikke liv« [1]. Indlægget er særlig interessant, idet debattørerne repræsenterer institutioner, der næsten alle har etableret mobilt akutteam (MAT).

Det er veldokumenteret, at der på almindelige sengeafdelinger forefindes kritisk syge patienter, der ikke modtager den optimale behandling. Vi er enige i, at der er behov for tidlig opsporing og behandling af denne gruppe. Hvad, der er den ideelle løsning på problemet, er endnu uafklaret, men dette retfærdiggør ikke etableringen af MAT. Antonsen et al anfægter titlen på lederen som »letkøbt og direkte fejlagtig«. Dette står i kontrast til, at Petersen et al [2] samt Antonsen et al selv anfører, at der ikke er dokumentation for, at MAT redder liv.

Det er bemærkelsesværdigt, at Antonsen et al anfægter brugen af det randomiserede, kontrollerede studie til afklaring af, hvorvidt MAT redder liv. Det er et standpunkt, man kan antage, men det er ikke et videnskabeligt argument. Det ville være interessant at få oplyst, hvorledes Antonsen et al vil opgøre effekten af MAT, når de ikke mener, dette kan foretages efter »strengt naturvidenskabelige kriterier«.

Antonsen et al anfører at have foretaget en nærmere analyse af MERIT-studiet [3]. Det angives, at MAT i interventionsgruppen »ikke blev aktiveret i 30-50% af tilfældene«, hvilket debattørerne finder, bør inddrages i vurderingen til fordel for konceptet. Hvilket belæg haves der for, at MAT i en klinisk hverdag på danske hospitaler vil blive aktiveret i højere grad end i MERIT-studiet? Det estimeres, at såfremt MAT etableres under konditioner som i MERIT, vil det resultere i et number needed to treat til forebyggelse af én hændelse på cirka 2.000 [4]. Dette kan næppe betragtes som en effektiv intervention. Det er imidlertid interessant, at Antonsen et al undlader at anføre MERIT-studiets konklusion, at en randomiseret vurdering af MAT lader sig gennemføre, og at man gennem studiet har opnået væsentlig viden til fremtidig evaluering af MAT.

Cochrane-samarbejdet anbefaler, hvordan studier af MAT bør struktureres [5]. Det forekommer »letkøbt og direkte fejlagtigt« at afvise den evidensbaserede metode i evalueringen af MAT.

Når Antonsen et al har valgt at forkaste den evidensbaserede tilgang men derimod indfører MAT på baggrund af »litteraturen og på baggrund af mange års klinisk erfaring«, kunne man i tilgift til dette have udført en omkostningsanalyse. I tider med begrænsede økonomiske og personalemæssige resurser er det væsentligt, at der sker en hensigtsmæssig prioritering af disse. For at varetage patienternes tarv bør der ikke investeres i omkostningstunge interventioner uden dokumenteret effekt. Entusiasme for et behandlingskoncept er ikke tilstrækkeligt, og man bør uændret afvente dokumentation for, at MAT redder liv, inden implementeringen fortsættes.


Referencer

  1. Løfgren B, Krarup NH. Mobilt Akut Team - redder ikke liv. Ugeskr Læger 2008;170:2659.
  2. Petersen JA, Bunkenborg G, Lund C. Mobilt akutteam. Ugeskr Læger 2008;170:2661-3.
  3. Hillman K, Chen J, Cretikos M et al. Introduction of the medical emergency team (MET) system. Lancet 2005;365:2091-7.
  4. Price RJ, Cuthbertson BH, Cairns CJ. The findings of the International Conference on Medical Emergency Teams are biased and misleading. Crit Care Med 2007;35:992-3.
  5. McGaughey J, Alderdice F, Fowler R et al. Outreach and Early Warning Systems (EWS) for the prevention of intensive care admission and death of critically ill adult patients on general hospital wards. Cochrane Database Syst Rev 2007;(3):CD005529.