Skip to main content

> Svar:

Overlæge Michael von Magnus, 2. kontor, Sundhedsstyrelsen. E-mail: amd@sst.dk

1. nov. 2005
2 min.

I de senere år har der været fokus på fejl i forbindelse med medicinadministration. Erfaringsmæssigt viser det sig, at der sker en forbedring af patientsikkerheden ved medicinering, når der indføres et enstrenget medicinhåndteringsskema. Sundhedsstyrelsen udarbejdede derfor vejledning af 6. december 2002 vedrørende ordination og administration af medicin.

Styrelsen er blevet bekendt med, at der i flere tilfælde er sket fejl i forbindelse med AK-behandling, hvilket kan have meget alvorlige følger. Misforståelser har ofte været forårsaget af forveksling mellem angivelser af dosis opgivet i mg og i antal tabletter. På denne baggrund udsendte Sundhedssty-relsen derfor den omtalte meddelelse, der fremhævede betydningen af entydig ordination med dosisangivelse på medicinskemaet. For de fleste lægemidler findes medicin i forskellig styrke. Det vil derfor generelt være hensigtsmæssigt at anføre den nøjagtige ordination i dosis angivet i mg.

På trods af, at der i dag kun findes én styrke af lægemidler til antikoagulationsbehandling, finder Sundhedsstyrelsen, at angivelse af mg er den mest entydige dosering, også når det drejer sig om AK-behandling. Dels kan der ske ændringer i lægemidlernes styrke, og dels vil det være hensigtsmæssigt, at det behandlende personale anvender den samme angivelse for al medicin, så ikke nogen medicin angives i antal tabletter og anden angives i dosis i mg.

Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at det i mange tilfælde ville være for vanskeligt for nogle patienter at skulle forholde sig til dosis i mg i stedet for antal tabletter. Det er derfor sundhedspersonalets opgave ved ordination af AK-behandling at omregne dosis i mg til antal tabletter, så dette meddeles til patienten. På medicinhåndteringsskemaet kunne man i så tilfælde efter angivelse af dosis i parentes angive, hvilket antal tabletter der er opgivet til patienten.

Som det nævnes i indlægget, udgør dosering i antal tabletter en risiko, når behandling overgår til primærsektoren f.eks. hjemmeplejen, hvor doseringen fremgår af medicinskemaer, hvor den øvrige medicin patienten får, er ordineret i mg. Erfaringsmæssigt sker der mange fejl, når behandlingen overgår til primærsektoren, hvor patienten selv eller plejepersonale doserer, og netop derfor fastholder styrelsen at dosering bør anføres i mg.

Det skal bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har forelagt meddelelsen om AK-behandling de relevante videnskabelige selskaber, inden den blev optrykt i Ugeskrift for Læger. Disse var enige i konklusionerne.