Skip to main content

> Svar:

Professor Jørn Dyerberg, Capio Diagnostik a.s. E-mail: jdcon@post4.tele.dk Professor Steen Stender, Kliniksk Biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte. Professor Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg

31. okt. 2005
3 min.

Peter Marckmann udtrykker tvivl om grundlaget for de konklusioner om kostrådgivning og fisk vi drog i vort indlæg om international forskning og n-3-flerumættede fedtsyrer. Desuagtet er hans forslag til kostvejledning af den danske befolkning på dette punkt stort set enslydende med vore.

Kostvejledninger er sjældent, hvis nogensinde, baseret på viden om sandheden, men derimod på en ekspertbaseret vægtning af tilgængelig evidens. I denne vægtning deler vi ikke Marckmanns vurdering af DART 2-studiet, som var udslagsgivende for Cochane-analysens uklare konklusion. Vi og mange kritikere har betænkeligheder ved studiets design og dets gennemførelse. Dette gjorde vi rede for i vore kommentarer, hvor vi dog var tilbageholdende med en karaktergivning af studiet. Department of Health and Human Services vurderede i deres Evidence Report fra 2005: »The methodological quality of this trial was poor« [1].

Siden vort indlæg er der publiceret en ny metaanalyse af randomiserede, kontrollerede n-3-studier på mortalitet [2]. Denne konkluderer, at n-3-fedtsyrer reducerer dødelighed med 23% (RR 0,77; 95% CI 0,63-0,94) og hjerte-kar-dødelighed med 32% (RR 0,68; CI 0,52-0,90). Også denne finder »the quality of that trial (DART 2) in comparison with other trials was low«, og foretager en beregning uden DART 2, som giver en RR for dødelighed på 0,75 (95% CI 0,65-0,87).

Som nævnt af Marckmann foreligger der ikke yderligere sekundærpræventive IHS-interventionsundersøgelser med fisk eller fiskeolie med kliniske endepunkter, og ingen primærpræventive. Sådanne kan ikke forventes udført, hvorfor kostrådgivning må baseres på studier af effekten på pseudo-markører for IHS, på biologiske mekanismer og på observerende undersøgelser. Vedrørende sidstnævnte henviser Marckmann til sin oversigt fra 1999.

Vi finder, at en ny metaanalyse af 14 kohorte- og 5 case-kontrol-studier fra 2004 i denne henseende er mere relevant. Denne metaanalyse viste, at personer med regelmæssig fiskekonsum sammenlignet med ringe eller intet indtag havde en relativ risiko for iskæmisk hjertesygdom på 0,83 (95% CI:

0,76-0,90, p<0,005). Konklusionen var: »fish consumption may be an important component of life-style modification for the prevention of CHD« [3]. Væsentligt er også, at en metaanalyse fra 2004 af apopleksi-kohorte-studier viste en signifikant invers association mellem fiskekonsum og apopleksiincidens [4].

Vi er på dette opdaterede grundlag på linje med anbefalingerne i U.S 2005 Dietary Guidelines Advisory Committee's Report: »The consumption of two servings (appr. 225 g) per week of fish high in EPA and DHA is associated with re-

duced risk of both sudden death and CHD death in adults« [5]. Det er interessant, at Cochrane analysen, Marckmann og vi når til samme råd om at anbefale indtagelsen af fisk, men på baggrund af forskellig opfattelse og prioritering af den tilgrundliggende evidens.


Referencer

  1. www.ahcpr.gov/clinic/epcsums/o3cardsum.htm
  2. Studer M, Briel M, Leimenstoll B et al. Effect of different antilipidemic agents and diets on mortality. Arch Intern Med 2005;165:725-30.
  3. Whelton SP, He J, Kieran P et al. Meta-Analysis of observational studies on fish intake and coronary heart disease. Am J Cardiol 2004;93:1119-23.
  4. He K, Song Y, Daviglus ML et al. Fish consumption and incidence of stroke: a meta-analysis of cohort studies
  5. www.health.gov/dietaryguidelines/dga2005/report/