Skip to main content

Svar:

Overlæge Peter C. Gøtzsche, Det Nordiske Cochrane Center, H:S Rigshospitalet. E-mail: pcg@cochrane.dk

31. okt. 2005
2 min.

Der har været en intens debat i den videnskabelige litteratur om ALLHAT-forsøget, hvilket der altid er, når upopulære forskningsresultater fremkommer. Tænk bare på de randomiserede forsøg, der viste, at hormonsubstitution efter menopausen er skadeligt. Det er ikke muligt i en kort meningsudveksling i Ugeskriftet at gå i dybden med alle argumenterne for og imod. Det væsentlige er, at forsøget er pålideligt og har været medvirkende til, at nogle blodtryksspecialister igen er begyndt at anbefale diuretika som førstevalgsbehandling. Det synes jeg er en rigtig god ide, og det forhindrer jo på ingen måde, at man kan tillægge andre stoffer ved behov.

Niels Holmark Andersen (NHA) undrer sig over, at patienter i de andre arme ikke kunne behandles med et diuretikum som tillægsmedicin ved utilfredsstillende effekt. Det kan jeg godt følge ham i, men på den anden side var situationen jo den, at mange patienter i klinisk praksis blev behandlet med enkelte stoffer eller en kombination af flere stoffer, som netop ikke inkluderede diuretika. Dette medførte, som påpeget af en af initiativtagerne til forsøget, Curt Furberg, at der hos titusinder af amerikanske patienter udvikledes hjerteinsufficiens unødigt. Det ser derfor ud til, at forsøget har afspejlet en klinisk virkelighed, hvilket man ikke bør bebrejde forskerne, men tværtimod rose dem for.

Læger, der er »købt af industrien og taler dens sag«, som NHA udtrykker det, er desværre et stort problem for vores troværdighed [1, 2], hvilket de senere år har været genstand for omfattende debat og empiriske undersøgelser i bl.a. BMJ, The Lancet, JAMA og New England Journal of Medicine. Det burde vi gøre noget ved, i stedet for at tale om usaglighed, når kendsgerningen påpeges, som NHA gør. Det har heller ikke noget at gøre med »at affeje enhver diskussion«, som han skriver. Videnskabelige debatter er meget vigtige, men det er også vigtigt at kende præmisserne, herunder interessekonflikterne. Dem har hjertelægerne ikke altid været gode til at oplyse om, ikke engang når de publicerer retningslinjer for behandling [3].


Referencer

  1. Kassirer JP. On the take: how medicine's complicity with big business can endanger your health. Oxford: Oxford University Press, 2005.
  2. Angell M. The truth about drug companies: how they deceive us and what to do about it. New York: Random House, 2004.
  3. Medicinske nyheder. Retningslinjer samler evidensbaserede interventioner vedrørende kardiovaskulære sygdomme hos kvinder. Ugeskr Læger 2004;166:1415.