Skip to main content

> Svar:

Overlæge Peter Iversen, Urologisk Afdeling D, H:S Rigshospitalet. E-mail: pigi@dadlnet.dk pdf-udgave Overlæge Peter Iversen, Urologisk Afdeling D, H:S Rigshospitalet. E-mail: pigi@dadlnet.dk Overlæge Peter Iversen, Urologisk Afdeling D, H:S Rigshospitalet. E-mail: pigi@dadlnet.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
3 min.

Ulrik Dige sætter fokus på den usystematiske brug af PSA i tidlig diagnostik af prostatacancer (PC). I USA, hvor PSA-screening og kurativt intenderet behandling af tidlig lokaliseret PC anvendes flittigt, er mortaliteten faldet 21%. Årsagerne til dette fald kan dog være mange, og PSA-baseret screening per se er ikke vist at kunne reducere mortalitet og morbiditet. Foreløbige resultater fra igangværende screeningsstudier tyder på, at frygten for overdiagnostik og overbehandling er velbegrundet [1]. Den danske holdning til PSA-baseret screening har været, og er stadig, skeptisk. I klaringsrapporten om prostatacancer, publiceret i 1999 [2], og udarbejdet af et udvalg med repræsentanter fra Dansk Urologisk Selskab, Dansk Selskab for Patologi og Cytologi, og Dansk Selskab for Onkologi, frarådes PSA-baseret screening af den mandlige befolkning. Hvad angår brugen af PSA i diagnostik, anbefales PSA anvendt »hos patienter, hvor symptomer eller fund gør PC til en diagnostisk mulighed.« Rekommandationen er uændret i en igangværende opdatering, dog tilrådes årlig PSA-måling hos mænd med to eller flere nære slægtninge med PC, idet sådanne mænd har mere end ti gange baggrundbefolkningens risiko for klinisk PC.

Ét er rekommandationer, noget andet er, hvordan PSA reelt anvendes. Vi kan dog ikke bortcensurere blodprøven, blot fordi den indebærer fortolkningsproblemer og resulterer i et øget antal biopsier. Den alvorlige baggrund for PSA-måling er trods alt også en alvorlig sygdom, som årligt koster mere end 1.000 danske mænd livet, typisk efter lange og smertefulde forløb. PSA har uden tvivl bidraget til, at flere patienter diagnosticeres på et tidspunkt, hvor kuration er mulig. En fortsættelse af diskussionen om, hvorvidt lokaliseret PC kan helbredes, forekommer ikke rimelig i lyset af den foreliggende evidens og efter, at et stort skandinavisk randomiseret studie har vist en 50% reduktion i PC-mortalitet efter radikal prostatektomi [3, 4]. At brugen af PSA indebærer risiko for overdiagnostik, og at ikke alle mænd med en lokaliseret PC behøver kurativ behandling er uomtvisteligt. Disse forhold udgør en fænomonal udfordring for behandlere og stiller store krav til information af de pågældende mænd/patienter. En særdeles intens forskning pågår internationalt for at optimere detektionsstrategier og for at muliggøre individualisering af det terapeutiske niveau alt efter prognostiske faktorer, patientens alder, komorbiditet og præferencer.

Hvad gør vi nu? Jeg kan kun opfordre (og medvirke) til øget undervisning og information om PSA's muligheder og begrænsninger. Alle symptomfri og tilsyneladende raske mænd, der ønsker måling af PSA, bør forinden oplyses om de mulige konsekvenser af blodprøven. Endelig må tolkning og beslutning om konsekvenser af både PSA-måling og eventuelle biopsier baseres på en syntese mellem den foreliggende evidens, klinisk erfaring, patientens behov og hans samlede situation.


Referencer

  1. 1. Brasso K, Iversen P. Screening for prostatacancer. Ugeskr Læger 2002;164:155-7.
  2. 2. Iversen P, Rasmussen F, Mogensen P et al. Prostatacancer. Betænkning fra arbejdsgruppe under Dansk Uro-Onkologisk Udvalg 1998. Ugeskr Læger 1999;161 (Suppl 4).
  3. 3. Holmberg L, Bill-Axelson A, Helgesen F et al. A randomized trial comparing radical prostatectomy with watchful waiting in early prostate cancer. N Engl J Med 2002;347:781-9.
  4. 4. Iversen P. Radikal prostatektomi versus observation for lokaliseret prostatacancer. Ugeskr Læger 2003;165:139-40.