Skip to main content

> Svar:

Seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning. E-mail: lbra@dfvf.dk pdf-udgave Seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning. E-mail: lbra@dfvf.dk Seniorforsker Lone Banke Rasmussen, Afdeling for Ernæring, Danmarks Fødevareforskning. E-mail: lbra@dfvf.dk pdf-udgave

1. nov. 2005
3 min.

Karl Favrbo (KF) skriver, at man godt kan hæve det anbefalede indtag af D-vitamin til den øverste sikre grænse for indtag. Det vil sige, at anbefaling og øverste sikre grænse vil være identiske. Det er en helt utænkelig situation, som selvfølgelig ikke bliver en realitet. KF skriver, at der ikke er videnskabelige beviser for, at 50mg vitamin D/dag vil forbedre folkesundheden, men at der er kraftige indicier for at 100mg kan. Det ser altså ud til, at han vil anbefale en mængde på det dobbelte af den øvre sikre grænse på baggrund af indicier!

Det står stadig ikke klart, hvad det er for »kraftige videnskabelige indicier«, der viser, at 100mg/dag vil forbedre folkesundheden. Der refereres til Danmarks Fødevareforsknings rapport og til hans egen litteraturgennemgang. Her refereres bl.a. til epidemiologiske studier, herunder økologiske studier, hvor sygdomsforekomst sammenlignes mellem forskellige geografiske lokaliteter. Der er selvsagt mange andre faktorer end lige netop forskel i vitamin D-status mellem disse geografiske områder. Så det er ikke her vi finder »stærke videnskabelige indicier«, men kun en ide om, at det er en sammenhæng, der kunne være interessant at undersøge. Andre undersøgelser er case control-studier, hvor vitamin D-status sammenlignes hos cases og kontroller. Her blev fundet en sammenhæng mellem lav status og øget sygdomsrisiko. Det kunne tyde på, at vitamin D-status kan have en betydning, men er ikke noget bevis. Desuden siger det ikke noget om mængden, men kun at dem, med den højeste status, og de har med garanti hverken en indtagelse på 50 eller 100mg/dag, har den laveste sygdomsrisiko. En kohorteundersøgelse har fundet, at en indtagelse af vitamin D på mere end 3,75mg/dag reducerede risikoen for tyktarmskræft med mere end 50%. Altså en mulig beskyttende effekt af en mængde, som er betydelig lavere end de 100mg/dag. Og som bekendt er der den mulighed, at det ikke er vitamin D, men nogle andre faktorer i kosten, som er ansvarlig for effekten.

Det er blot nogle eksempler på studier, der har undersøgt sammenhængen mellem vitamin D og risikoen for sygdom. Anden viden er endnu mere spekulativ, da man blot kan konstatere, at f.eks. visse celler i immunsystemet udtrykker vitamin D-receptorer, og dermed må man formode, at vitamin D er involveret i disse cellers funktion. Men det siger slet ikke noget om, hvilken mængde der evt. kunne have en effekt. Jeg har ikke kendskab til et eneste interventionsstudie, som har undersøgt effekten af et tilskud på 100mg/dag.

Jeg er enig i, at danskernes, især de ældres og indvandreres, vitamin D-indtagelse bør øges fra det nuværende indtag på under 5mg/dag, men med den tilgængelige viden bør indtaget øges til 7,5 -20mg pr. dag afhængig af gruppe. Det håber jeg myndighederne vil gøre noget effektivt for. For det er her den største udfordring ligger. At øge en anbefaling vil ikke i sig selv føre til en øget indtagelse.