Svar:

Tak til Peter Hallas og Lars Møller Pedersen for deres kommentarer. Det citerede synspunkt om forringelse af kvaliteten af patientbehandlingen er i kronikken ikke formuleret så kategorisk, som det er citeret. Kronikken argumenterer ikke for, som det er antydet, at akutte patienter bedst behandles af læger uddannet inden for kirurgi, medicin og anæstesiologi. Kronikken omhandler, som det er præciseret i teksten, den medicinske patientbehandling og vigtigheden af at samarbejde imellem de ni internmedicinske dobbeltspecialer om den akutte behandling. De medicinske patienter har således ofte brug for kompetencer fra mere end et af de internmedicinske specialer.

Det citerede australske arbejde, som det er beskrevet, redegør for effekten af indførelse af speciallægebehandling på akutte afdelinger. Det må forstås som, at udgangspunktet på afdelingerne var en bemanding, der var sammenlignelig med den bemanding, man i øjeblikket har i akutområder i det danske sundhedsvæsen. Det australske arbejde må derfor i lighed med kronikken understøtte vigtigheden af at opkvalificere den akutte lægelige behandling.

Men det skal ikke ske ved at oprette et nyt speciale. Oprettelse af et akutspeciale vil for de medicinske patienter føre til fragmentering af patientbehandlingen fra et fagligt, ledelsesmæssigt og organisatorisk synspunkt og føre til forringelse af videre- og efteruddannelsen inden for de internmedicinske specialer. Hvis en læge med speciale i akutmedicin skal betjene de akutte modtageområder, vil det kunne medføre et tab af kompetence og erfaringsgrundlag for de øvrige internmedicinske speciallæger. Skal en lungemediciner ikke kunne behandle et astmaanfald, skal en kardiolog ikke kunne behandle et akut myokardieinfarkt, og skal en endokrinolog ikke kunne behandle diabetisk ketoacidose? Hospitalernes akutte modtageområder kan og skal gøres til attraktive arbejdspladser for de speciallæger, vi i dag råder over. Der pågår flere steder i Danmark en betydelig organisatorisk udvikling, som har til formål at optimere patientbehandling, arbejdsvilkår og uddannelsesforhold. Fra et ledelsesmæssigt synspunkt kan man derudover kun være betænkelig ved at koncentrere en betydelig vagtbelastning på få læger inden for et nyt akutspeciale.

Oprettelse af et nyt speciale for akutbehandling må derfor frarådes.