Skip to main content

Svar:

Torben V. Schroeder, redaktør, Videnskab og praksis. E-mail: tvs@dadlnet.dk

30. jan. 2006
1 min.

Redaktionen takker Klaus Johansen for hans kommentarer til Ugeskriftets temanummer om fedme [1]. Vi er ikke enige med Klaus Johansen i, at man ikke kan lave et temanummer om fedme, når der ikke er mere nyt at bringe til torvs. Fedme er blevet så stort et problem, at WHO taler om en epidemi, og at denne epidemi også har ramt Danmark [2]. Indsatsen mod fedme og dens følgesygdomme er en af de største udfordringer for behandlere i både den primære og sekundære sundhedssektor. Redaktionen har derfor fundet det vigtigt at opdatere Ugeskriftets læsere. Vi er enige med Klaus Johansen i, at resultaterne af forebyggelse og behandlingen af fedme indtil nu har været beskedne, ja måske endda skuffende.

Vi håber, at temanummerets formidling af den nyeste viden om årsager, forebyggelse og behandling af fedme kan bedre dette.


Referencer

  1. Fedme - årsager, forebyggelse og behandling. Ugeskr Læger 2006;168:127-201.
  2. Due P, Heitmann BL, Sørensen TIA. Adipositasepidemien i Danmark. Ugeskr Læger 2006;168:129-32.