Skip to main content

Jeg vil gerne takke Karsten Juhl Jørgensen for hans interesse for min artikel om screeningsprofilen af afdøde, fynske livmoderhalskræftpatienter. Mit hovedbudskab var, som Karsten Juhl Jørgensen også selv siger det i sin kommentar, at deltagere i screeningsprogrammer har en bedre chance for at overleve deres sygdom end dem, der ikke deltager. Mit hovedbudskab er dernæst, at langt de fleste af de afdøde er over 60 år og er aldrig cervixcytologisk undersøgt. At der blandt de afdøde patienter er flest ældre ikkeundersøgte, er tankevækkende, hvis man godtager undersøgelsens præmis, som er, at den cytologiske undersøgelse har effekt. Det er ikke min hensigt med det foreliggende materiale at undersøge, om selve den cytologiske undersøgelse er virkningsfuld; det har mange andre gjort [1-4].

Jeg er klar over, at sociale forhold kan spille en rolle for sygdommens prognose, således at screeningspopulationens overlevelse bliver bedre end den uselekterede patientpopulations overlevelse. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at tage højde for social gruppering i min undersøgelse, da jeg ikke har haft adgang til oplysninger af den art. Jeg er også enig i, at denne form for bias kun kan imødegås ved en randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Der er dog bred enighed om, at effekten af screening for cervixcancer aldrig har og aldrig vil blive undersøgt i en kontrolleret, randomiseret undersøgelse, da det ville være uetisk [1]. Evidensen for screening kommer derfor fra observationsstudier af incidensen set ud fra en tidsmæssig og geografisk fordeling samt fra kohorte- og case-kontrol-studier [2].

Reduktionen af incidensen og mortaliteten i kraft af screeningsaktiviteten i Danmark er blevet undersøgt af bl.a. Lynge [3], Bigaard [4] og Kyndi [2]. Lynge viste, at både incidensen og mortaliteten af cervixcancer blev reduceret fem år efter indførelse af organiserede screeningsprogrammer i flere danske amter. Indtil videre synes dækningsgraden af screening stadig at være en af de vigtigste faktorer til at nedbringe incidensen af denne sygdom.

En cervixcytologisk undersøgelse giver ikke i alle tilfælde en 100% korrekt diagnose, men til forebyggelse af cervixcancer er det den bedste metode, som vi kan tilbyde indtil videre, hvis vi ser bort fra vaccinen mod humant papillomvirus. Et negativt screeningssvar betyder, at deltageren med stor sandsynlighed er rask. Det er derfor vigtigt, at kvinden på en velinformeret baggrund vælger, om hun vil deltage i screening med usikkerheden for at få en falsk diagnose, eller hun vil lade være med risikoen for at udvikle sygdommen. Denne information har ikke medført faldende deltagelse i screeningsprogrammet i England [1].


Referencer

  1. IARC Handbooks of cancer prevention. Vol 10: Cervix cancer screening. Lyon: IARC Press, 2005.
  2. Kyndi M, Frederiksen K, Krüger Kjær S. Cervical cancer incidence in Denmark over six decades (1943-2002). Acta Obstet Gynecol Scand 2006;85:106-11.
  3. Lynge E, Madsen M, Engholm G. Effect of organized screening on incidence and mortality of cervical cancer in Denmark. Cancer Res 1989;49:2157-60.
  4. Bigaard J, Hariri J, Lynge E. Cervical cancer screening in Denmark. European J Cancer 2000;36:2198-204.