> Svar:

Jeg kan kun tilslutte mig, at behandlingens mål er at bevare kognitive og funktionelle evner, minimere adfærdsforstyrrelser og nedsætte progressionshastigheden uden at belaste patienten med unødige bivirkninger. Specielt er en nedsat progressionshastighed et vigtigt punkt, da det er klinisk relevant ved en neurodegenerativ sygdom [1]. Der findes i øvrigt ingen endegyldig konsensus for, hvad der er klinisk relevant, og opfattelsen af det udvikler sig (se [2]). For patient og pårørende anses en mindsket progression eller stabilisering ofte som relevant, mens læger hyppigere har et krav om forbedring. At fokusere på en CIBIC-score på tre er et udtryk for, at stabilisering eller mindsket progression ikke regnes for klinisk relevant. Antidemensbehandlingen er symptomatisk og forlænger ikke overlevelsen, men derimod er der dokumentation for udskydelse af tidspunktet til plejehjem [3]. De kriterier, der ligger til grund for de kliniske studier, er i praksis fastlagt af myndighederne [4], så en kritik af valget af skaler mener jeg ikke er berettiget. For de øvrige spørgsmål vedrørende behandlingseffekten må jeg af pladshensyn henvise til en grundigere oversigt og et andet studie [1, 2].

At henvise til udkastet til revideret technology appraisal fra det engelske NICE er fagligt problematisk. På grund af et rekordstort antal indsigelser afholdt NICE den 13.-14. juli 2006 en fornyet høring med en ny komite. NICE har den 11. oktober 2006 i en pressemeddelelse meddelt, at konklusionen offentliggøres den 22. november 2006, og at den vil svare til udkastet på deres hjemmeside [5]. NICE konkluderer dog faktisk, at alle fire præparater har effekt, men at de er for dyre i forhold til det engelske sundhedsvæsen (NHS). Beregningerne inkluderer dog ikke plejeudgifter, sic! Begrundelsen for denne atypiske måde at beregne sundhedsøkonomi ved demens på er, at NICE kun skal/må se på udgifterne i det engelske NHS og ikke kan tage sig generelt af det samfundsøkonomiske aspekt. Da en eventuel besparelse på plejesiden er udelukket fra beregningerne, er der tale om kassetænkning. Det er desuden uforståeligt og bekymrende, at NICE har nægtet at udlevere beregningsmodellen til eksterne og uafhængige forskere herunder til Cochrane-samarbejdet. Den reviderede NICE-konklusion kan således ikke danne grundlag for sundhedsfaglige beslutninger i andre lande. Lægger man sig op af NICE, skal man være klar over, at det er en ren økonomisk og politisk beslutning.

Jeg tvivler på, at så rene økonomiske dispositioner vil kunne accepteres som beslutningsgrundlag inden for andre behandlingsområder, specielt for en behandling med en klar og konsistent dokumentation for en kliniske relevant effekt.

Interessekonflikt: Forfatteren har inden for de sidste fem år modtaget honorar for foredrag og/eller konsulentarbejde fra følgende firmaer med relevans for svaret: Jannsen-Cilag, Lundbeck, Novartis og Pfizer.