Skip to main content

> Svar:

Overlæge Ole Chr. Røder, Thorax-Karkirurgisk Afdeling T, Odense Universitetshospital, E-mail: roeder@dadlnet.dk

11. apr. 2008
3 min.

Jeg er klar over, at det ikke var artiklens intention at efterprøve den påståede gevinst ved en hurtigere indsats ved carotiskirurgi. Imidlertid må vi også sige, at det drejer sig om en bearbejdning af ældre data, og at der siden kan være sket en forbedring af den medicinske behandling via især vore neurologiske kollegaer, hvilket kan have forrykket billedet med færre intervalapopleksier i ventetiden. I den forbindelse er det, som det også fremgår af artiklen, at ventetiden før henvisningen til karkirurgen er svær at nedkorte, hvorfor information - som vi også har foretaget i Region Syddanmark - i optageområdet er vigtig. Prioriteringen i karkirurgisk afdeling er knap så vanskelig, da de fleste karkirurger er meget interesserede i sygdommen og gerne vil foretage det pågældende indgreb, der er omgærdet af en vis prestige. Hvor mange får nu cerebrale tilfælde, der skal udredes? Her må vi igen ty til Rothwell [1], som i sin egen region systematisk har opsamlet patienter med vaskulære tilfælde over flere år. Det viste sig, at der i en befolkning på 91.106 indbyggere forekom 918 vaskulære (618 strokes, 300 TCI) cerebrale tilfælde på knap tre år. Omregnet til ca. 5 mio i Danmark betyder det, at ca. 14.000 personer skal undersøges med duplexscanning for carotislidelse årligt, idet ca. hver sjette vil udgå på grund af mors eller andre årsager. Hvis vi forudsætter, at disse screenede patienter også er egnede til operation, og at vi som hidtil regner med, at hver femte eller sjette patient af de undersøgte skal opereres, giver det et voldsomt stort behandlingsbehov på 500 patienter pr. mio. indbyggere. Det er således vanskeligt at afklare behandlingsbehovet, men at det er kraftigt undervurderet, støttes af de observationer, vi får i omgangen med de arteriosklerotiske patienter i dagligdagen. Mange beretter ofte om TCI eller minor stroke, der ikke er undersøgt nærmere. Herudover er der også en del patienter, der har amaurosis fugax men ikke undersøges med duplexscanning, og oven i dette synes stenosegraden at skulle sænkes til 50% med gevinst for patienten, hvis operationen kan fremskyndes. Angående punkt 2 kan vi ikke være uenige i, at let adgang til duplexscanning er nødvendig, hvis optimal behandling af denne patientgruppe skal finde sted. Det nationale indikatorprojekt [2] viser da også, at denne patientgruppe ikke bliver optimalt behandlet. På grund af manglende lægelige resurser vil det nok tage lang tid, før dette behov bliver opfyldt, især hvor befolkningstætheden ikke er så stor. Angående punkt 5 vil udbredelsen af indgrebet afhænge af, hvor stort behovet egentlig er - som ovenfor skitseret - og af, om den medicinske behandling eller evt. ballonbehandling for en del af patienterne kommer på tale i fremtiden. Der er næppe tvivl om, at hver enkelt carotiskirurg som anført skal sikres et regelmæssigt patienttilbud, hvis kvaliteten skal være i orden, hvad den er i Danmark for nuværende, som det kan ses i karbasen [3]. Det skal tilføjes til ovenstående, at den profylaktiske medicinske behandling er meget effektiv også og har medført en nedgang i antallet af major strokes på 40% over de seneste 20 år i England [4].

Referencer

  1. Rothwell PM, Coull AJ, Silver AJ et al. Population-based study of event-rate,incidence, case fatality, and mortality for all acute vascular events in all arterial territories (Oxford Vascular Study). Lancet 2005;366:1773-83.
  2. Det Nationale Indikatorprojekt: www.nip.dk/ febr 2008.
  3. www.karbase.dk/ febr 2008.
  4. Rothwell PM, Coull AJ, Giles MF et al. Change in stroke incidence, mortality, case- fatality, severity, and risk factors in Oxfordshire, UK from 1981 to 2004 (Oxford Vascular Study). Lancet 2004;363:1925-33.