> Svar:

Tak til Steen Ahrenkiel for igen at fokusere på D-vitamin-spørgsmålet. Som det fremgår af den tidligere korrespondance, er jeg helt enig i mange af hans betragtninger vedrørende D-vitamins fotobiologi og fysiologi, dets pleiotrope effekter og potentielle muligheder for at forebygge en række symptomer og sygdomme. Jeg er ligeledes enig i, at D-vitamin-mangel med eller uden sekundær hyperparatyroidisme forekommer hyppigt i Danmark, specielt hos ældre, i vinterhalvåret og hos indvandrere.

Hvad der måske skiller os, er: 1) kravet til dokumentation for D-vitaminets kausale effekt på en række sygdomme og 2) dokumentationen af, hvilke doser der er effektive til at forebygge disse sygdomme eller symptomer [1]. Disse spørgsmål kræver gennemførelse af store randomiserede kliniske undersøgelser.

Der foreligger randomiserede undersøgelser og metaanalyser af randomiserede undersøgelser, der viser, at et D-vitamin-tilskud på 10-20 mikrogram/dag sammen med et calciumtilskud forebygger fald og frakturer og bedrer muskelfunktionen og balancen hos ældre [2, 3], og at D-vitamin reducerer blodtrykket og øger insulinsekretionen.

Metaanalyser af randomiserede undersøgelser viser desuden, at antifraktureffekten er mest udtalt, hvis patienterne er D-vitamin-insufficiente og har et lavt calciumindtag, hvis dosis af D-vitamin er større end 20 mikrogram/dag, og hvis komplians er god [3].

Der foreligger en enkelt randomiseret undersøgelse, der viser, at 27,5 mikrogram D-vitamin dagligt sammen med calcium over fire år forebygger den diagnostiske incidens af cancer (alle typer) [4]. I denne undersøgelse var cancerincidensen et sekundært endemål.

En metaanalyse af randomiserede undersøgelser har desuden vist, at D-vitamin (gennemsnitlig dosis 13,2 mikrogram/dag) øger overlevelsen generelt. De øvrige effekter af D-vitamin er baseret på epidemiologiske studier, først og fremmest økologiske studier og tværsnitsundersøgelser, hvor kausaliteten er usikker. Dosisspørgsmålet er specielt vurderet ved tværsnitsundersøgelser og enkelte undersøgelser baseret på metaregressionsanalyser af randomiserede studier [5].

Disse studier tyder på, at høje værdier af plasma-25-hydroxy-vitamin D - P-25(OH)D - er associeret med højere knoglemineraltæthed, bedre muskelfunktion, færre frakturer, mindre paradentose og mindre risiko for coloncancer. Studiernes design tillader imidlertid ikke at afgøre, om effekterne skyldes D-vitamin eller en sundere livsstil, der både øger P-25(OH)D og reducerer sygeligheden.

I dag er der behov for store randomiserede undersøgelser, der kan dokumentere D-vitaminets forebyggende effekt på kræftsygdomme, immunologiske og metaboliske sygdomme samt fastslå, hvilke doser der er effektive, og hvilke koncentrationer af P-25(OH)D man skal tilstræbe [1]. Indtil disse studier foreligger, kan man forebygge fald, frakturer, kompromitteret muskelfunktion og hypertension med ovennævnte D-vitamin-doser, der formentlig også bedrer overlevelsen.