Skip to main content

> Svar:

♠ Læge Natasha Roseva-Nielsen, Kardiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus. E-mail: ngr@regionsjaelland.dk

23. mar. 2009
2 min.

Vi takker Andersen et al for den udviste interesse, som medfører, at dette vigtige emne bliver endnu bedre belyst.

Vores undersøgelse er baseret på de behandlingsgrænser for blodtryk, som var gældende på undersøgelsestidspunktet, nemlig 140/90 mmHg for ikkediabetikere. Der er efterfølgende kommet international konsensus om, at grænserne for velbehandlet blodtryk for patienter med iskæmisk hjertesygdom - som i vores undersøgelse - nu er sænket til 130/80 mmHg [1]. Baggrunden for denne rekommandation er, at der er tale om en gruppe med en høj risiko, som er helt sammenlignelig med diabetikeres risiko. Andersen et al anfører korrekt, at hovedparten af vore patienter kun havde beskedne blodtryksforhøjelser. Dette er imidlertid ikke noget vægtigt argument for at stille sig tilfreds, idet der jo som ovenfor anført er international enighed om, at yderligere sænkning af blodtrykket på relativt få mmHg er af betydning for prognosen. Vi mener derfor fortsat, at blodtrykket bør søges bragt i overensstemmelse med rekommandationerne fra European Society of Hypertension og European Society of Cardiology (ESH-ESC).

Andersen et al anfører, at man af lutter frygt for bivirkninger bør afholde sig fra at behandle patienterne maksimalt. Vi deler helt klart den opfattelse, at en profylaktisk behandling ikke må være forbundet med mere ubehag end den sygdom, der søges forebygget. Moderne antihypertensiva er imidlertid veltålt, og vi er ikke bekendt med evidens for, at eksempelvis en calciumantagonist givet som tredje antihypertensive præparat er forbundet med flere bivirkninger, end når det gives som første. En velvalgt og oftest veltålt trestofsbehandling vil være ACE-I/ARB + Ca-antagonist + tiazid. Det er spændende, om dette problem vil kunne belyses nærmere fremover ved hjælp af Dansk Almen Medicinsk Database. Allerede tilgængelige data fra Lægemiddelstyrelsens statistik over forbruget af antihypertensiva viser, at der fra 2001 til 2007 er sket en væsentlig stigning i brugen af antihypertensiva i Danmark (www.laegemiddelstyrelsen.dk). Specielt er der sket en meget markant øgning af den gruppe patienter, som får trestofsbehandling. Hvis trestofsbehandlingen var så problemfyldt, som Andersen et al forestiller sig, havde man næppe set denne store stigning. Dette skal sammenholdes med, at man i flere undersøgelser har påvist, at antallet af velbehandlede hypertensionspatienter er steget markant i samme periode [2].

Det er fortsat vores holdning, at man også i blodtryksbehandlingen bør søge at leve op til internationale rekommandationer og ikke lade sig afskrække af trestofsantihypertensiv behandling.


Referencer

  1. The task force for the management of arterial hypertension of the European Society of Hypertension (ESH) and of the European Society of Cardiology (ESC). 2007 Guidelines for the Management of Arterial Hypertension. J Hypertens 2007;25:1105-87.
  2. Kronborg C, Hallas J, Jensen IA. Prævalens, behandling og kontrol af arteriel hypertension i Danmark. Ugeskr Læger 2009;171:171-3.