> Svar:

Kjeld Rasmussen (KR) hævder, at Sundhedsstyrelsen har lavet et koncept for en journal, som er uegnet til det, som er journalens hovedopgave, nemlig dokumentation af de umiddelbare overvejelser om en patients tilstand. Det skal slås fast, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet G-EPJ ud fra ønsket om at skabe klinisk dokumentation af høj kvalitet, med udgangspunkt i patientens helbredstilstand. Statistik og indberetning har under hele udviklingsforløbet af G-EPJ været anset som et biprodukt af klinisk dokumentation, hvilket i øvrigt giver den bedste sikkerhed for valide data.

G-EPJ er udviklet i et samarbejde med klinikere, sygehusejere og it-leverandører, gennem workshopper, pilotimplementeringer og høringer. G-EPJ er løbende rettet til efter dette samarbejde, og der er konsensus mellem sygehusejerne og de centrale sundhedsmyndigheder om, at G-EPJ skal danne grundlag for udvikling af EPJ-systemer i fremtiden.

KR stiller tre konkrete spørgsmål:

Ad. 1. Spørgsmålet er hypotetisk, og påstanden om en reduktion i sygehusenes produktion på op imod 20% er efter Sundhedsstyrelsens opfattelse helt udokumenteret.

Ad. 2. Sundhedsstyrelsen stiller ikke rammer op for, hvordan dokumentationsarbejdet organiseres i praksis. G-EPJ gør det muligt at skelne mellem den dokumenterende og den fagligt ansvarlige part. Hvordan den enkelte sundhedsorganisation udmønter denne mulighed, er et lokalt anliggende.

Ad. 3. Sundhedsstyrelsen skelner i sine vurderinger af det sundhedsfaglige arbejde ikke mellem, om dokumentationskomponenten er elektronisk eller papirbaseret. Det er mange eksempler på, at en kliniker har overset en journaloplysning i de eksisterende papirjournaler.

Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at lægernes journalføring lever op til »Bekendtgørelse om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring), BEK nr. 846 af 13/10/2003«. Bekendtgørelsen definerer en lægelig journal således: »Ved en journal forstås ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, de planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger og observationer mv. af patienten, herunder hvilken information, der er givet, og hvad patienten har tilkendegivet«. G-EPJ understøtter, at klinikeren netop kan ordne sine journaloplysninger ift. tilstande, planlagte og udførte aktiviteter og disses resultater. Herigennem skabes mulighed for, at oplysninger ikke forsvinder, når man kun har adgang til en kronologisk eller en kildeorienteret tilgang til dokumentationen. G-EPJ understøtter i øvrigt også mulighed for kronologisk og kildeorienteret oversigt. Hvordan den konkrete elektroniske patientjournal understøtter klinikerens behov for oversigt og fremfinding af journaloplysninger, er fokus for dialog mellem systemudviklere og brugerne af en given EPJ-applikation.