> Svar

Kære Charlotte Strandhave,

Du har i dit debatindlæg to forskellige indgange til at kritisere indførelsen af fireårsprincippet - en, der går på uddannelsens indhold, og en, der går på konsekvenserne for den enkelte læge, når fireårsprincippet bliver indført.

Dit synspunkt om, at alle speciallæger har brug for at stifte bekendtskab med relaterede specialer, blev drøftet meget under Speciallægekommissionens arbejde. Her var det gennemgående holdning, at den faglige udvikling i specialerne går så stærkt, at det ikke længere er realistisk at tro, at man kan følge en udvikling i et andet speciale end ens eget. Derfor besluttede Speciallægekommissionen, at selskaberne skulle udfærdige målbeskrivelser og herefter udarbejde en anbefaling om, hvor lang uddannelsestiden i det pågældende speciale skulle være. De normerede uddannelsestider, vi har i dag, er altså fastlagt på baggrund af målbeskrivelserne for hvert enkelt speciale. Til gengæld lægges der i målbeskrivelserne stor vægt på rollen som kommunikator og samarbejder, da det jo er de »metakompetencer«, der i fremtiden skal sikre netop det aspekt, du er inde på, nemlig alsidigheden og respekten for andre mennesker og andre specialer.

Det har altid været Lægeforeningens og Yngre Lægers politik, at læger under uddannelse ikke skal være nødt til at dygtiggøre sig yderligere mellem uddannelsesstillinger for at blive speciallæge - det har desværre været konsekvensen af den måde, uddannelsesstillingerne har været dimensioneret på i en lang årrække - en fremgangsmåde, vi har modarbejdet lige så længe. Når man formelt er kvalificeret til et hoveduddannelsesforløb (altså efter godkendt introduktionsstilling), så er man kvalificeret - hvis det ikke er tilfældet, er det målbeskrivelsen, der skal revideres - ikke den uddannelsessøgende læge, der skal dygtiggøre sig yderligere.

Med hensyn til konsekvenserne af fireårsprincippet arbejdes der i øjeblikket på at udarbejde indholdet i og konsekvenserne af princippet. Vi arbejder naturligvis for, at dette ikke bliver en rigid regel - det er der ingen, der har interesse i, jf. dine egne betragtninger om hjerneflugt.

Derudover forestiller vi os, at der f.eks. etableres forløb, hvor f.eks. hoveduddannelse og ph.d. er knyttet sammen, så man har søgt og fået sit hoveduddannelsesforløb, før man går i gang med sin ph.d.; det samme gælder for f.eks. forskningsår. Vi arbejder samtidig for en karrierevejledning, der skal gøre det lettere at vælge speciale, men også lettere at gennemskue mulighederne for at opnå specialet og konsekvenserne af at vælge dette speciale.

Hertil kommer, at antallet af uklassificerede stillinger allerede nu nedbringes og erstattes af klassificerede uddannelsesstillinger eller faste stillinger, samtidig med at antallet af hoveduddannelsesforløb stiger. Det betyder, at der bliver mange flere uddannelsesstillinger i alle specialer - så muligheden for frit at vælge sit ønskespeciale bliver meget større i fremtiden, end det har været de sidste mange år.