Vi takker Michael Rehling (MR) for hans interesse i vores oversigtsartikel om mål for diagnostiske tests ydeevne [1]. MR har udformet et diagram, der for givne værdier af en tests sensitivitet og specificitet visualiserer sammenhængen mellem prævalens og andelene af sandt positive (SP), falsk positive (FP), falsk negative (FN) samt sandt negative (SN) testudfald. Vi er enige i, at MR's plot kan lette forståelsen af, hvordan prævalens indvirker på en tests positive og negative prædiktive værdi. Men vi mener også, at der er en række forhold, man bør være opmærksom på, når man benytter diagrammet.
Først skal det pointeres, at andelene med SP, FP, FN og SN testudfald aflæses som lodrette afstande over den valgte prævalens. Arealerne i diagrammet har ikke, som man umiddelbart kunne fristes til at tro, nogen fortolkning.
Dernæst er det væsentligt at understrege, at estimaterne for prævalens, sensitivitet og specificitet, som benyttes til at udforme diagrammet, stammer fra ét evalueringsstudie af én test i én stikprøve.
Man kunne gøre opmærksom på dette forhold ved på x-aksen at angive den prævalens (P0), man fandt i stikprøven. Desuden kunne man vælge at supplere den venstre y-akse med antallet af raske og den højre y-akse med antallet af syge i stikprøven.
Det antages i øvrigt, at estimaterne for sensitivitet og specificitet er uafhængige af prævalens. Det er i teorien korrekt, men man risikerer at komme i problemer, hvis man ekstrapolerer estimaterne fra et givet studie til en klinisk situation, hvor prævalensen er væsentlig anderledes end i studiet. Forskellen i prævalens kunne nemlig være et tegn på, at andre forhold, som har indflydelse på sensitivitet og specificitet, er forskellige i de to situationer, f.eks. klinisk setting, klientel, henvisningsmønster, valg af referencetest. Rimeligheden i disse overvejelser understøttes af, at man i flere undersøgelser har fundet, at sensitivitet og specificitet faktisk varierer med prævalensen af den tilstand, man tester for [2].
Med de ovennævnte forbehold mener vi, at diagrammet kan være et nyttigt pædagogisk redskab til at illustrere sammenhængen mellem prævalens og andelene med SP, FP, FN samt SN testudfald. Derimod er diagrammet mindre egnet til formidling af originale forskningsresultater vedr. træfsikkerheden af test, da diagrammet ekstrapolerer estimaterne for sensitivitet og specificitet til ekstreme situationer, der ikke er empirisk dækning for.
