Skip to main content

> Svar:

Klinisk assistent, Bo Rud, Endokrinologisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital. E-mail: bo.rud@hh.hosp.dk. Overlæge Peter Matzen, Gastroenterologisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital. Lektor Jørgen Hilden, Biostatisk Afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

16. okt. 2006
3 min.


Betydningen af korrekt fortolkning af udfaldet af diagnosti-ske test bør næppe undervurderes. Det er på baggrund af testudfald, at lægen og patienten tager beslutning om videre udredning og behandling. Derfor er korrekt beregning af prædiktive værdier vigtig. Dette kan imidlertid volde problemer, hvilket til dels kan skyldes klinisk jargon vedr. diagnostisk information [1]. Vi er enige med Klaus Johansen (KJ) i, at omregning fra sensitivitet og specificitet til positiv og negativ prædiktiv værdi ved hjælp af Bayes' formel er krævende. Af samme grund omtaler vi ikke Bayes' formel i vores oversigtsartikel [2]. Vi viser i stedet, hvordan de prædiktive værdier kan beregnes ved hjælp af en 2´2-tabel.

KJ præsenterer en metode, som Gigerenzer har betegnet natural frequencies [3]. Her opstilles et fordelingstræ med to forgreninger, som munder ud i antallet af sandt positive, falsk negative, falsk positive, sandt negative testudfald i en gruppe af en given størrelse. Disse antal benyttes derefter til at beregne testudfaldets positive og negative prædiktive værdi. Vi mener, at denne metode er fuldstændig ækvivalent med opsætningen af en 2´2-tabel i Figur 1 . Om man vælger at benytte en 2´2-tabel, et fordelingstræ eller et helt tredje format er derfor en smagssag.

I overskriften på sit indlæg hævder KJ, at anvendelse af frekvenser faciliterer tolkningen af diagnostiske resultater. Gid det var så vel. Resultaterne fra en nylig engelsk undersøgelse tyder imidlertid på, at brugen af frekvenser kun fremmer fortolkningen af diagnostisk information hos nogle grupper [4]. Forfatterne randomiserede gravide kvinder, deres ledsagere, jordemødre og obstetrikere til to scenarier, hvor information om en test for Downs syndrom blev præsenteret som henholdsvis procenttal og frekvenser (f.eks. 20% kontra 1 ud af 5). Informationen bestod i prævalens, sensitivitet og specificitet beskrevet i almindeligt sprog. På baggrund af denne information skulle deltagerne beregne sandsynligheden for, at en kvinde med en positiv test ville føde et barn med Downs syndrom, dvs. den positive prædiktive værdi af testen. Kun for gruppen af obstetrikere kunne man påvise en statistisk signifikant højere andel korrekte svar, når den diagnostiske information blev præsenteret som frekvenser frem for procenttal (13 ud af 20 imod 1 ud af 21).

Patienter bør generelt informeres om pålideligheden af udfaldet af de test, de har gennemgået. Denne information skulle gerne være korrekt og forståelig, så patienten kan træffe et informeret valg vedrørende yderligere udredning og behandling.




Referencer

  1. Bianchi MT, Alexander BM. Evidence based diagnosis: does the language reflect the theory? BMJ 2006;333:442-5.
  2. Rud B, Matzen P, Hilden J. Mål for diagnostiske tests ydeevne. Ugeskr Læger 2005; 67:3018-22.
  3. Gigerenzer G. Reckoning with risk. Learning to live with uncertainty. 1st ed. London: Penguin Books, 2003.
  4. Bramwell R, West H, Salmon P. Health professionals' and service users' interpretation of screening test results: experimental study. Bmj 2006,333:284.