Skip to main content

> Svar:

Stud.med. Maren Weischer, Klinisk Biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev1. reservelæge, Stig Egil Bojesen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev. Overlæge Anne Tybjærg Hansen, Klinisk Biokemisk Afdeling, H:S Rigshospitalet Overlæge Christen Kirk Axelsson, Brystkirurgisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlevª Professor Børge Grønne Nordestgaard, Klinisk Biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev. E-mail: brno@herlevhosp.kbhamt.dk

16. okt. 2006
3 min.

Tak for interessen og for de pæne ord om vores artikel. CHEK2*1100delC medfører, at dette tumor suppressorgen ikke virker. Ved hjælp af Østerbroundersøgelsen viste vi, at kvinder med CHEK2*1100delC i den almindelige befolkning har en 3-fold øget risiko for brystkræft [1], hvilket stemmer overens med en 2-3-fold øget risiko observeret i >10 case-kontrol-undersøgelser [1, 2]. Derudover beregnede vi absolutte risici, nøjagtigt som man i dag rutinemæssigt gør inden for hjerte-kar-sygdomme [3], og kunne her vise, at overvægtige kvinder over 60 år med mutationen og hormonsubstitution havde en 24% 10-års-risiko for at udvikle brystkræft. Netop denne type data giver mulighed for individualiseret forebyggelse [4].

Vi er enige med AMG, KBN og BE om, at det kan være uetisk at foreslå nye screeningsmetoder, før der foreligger vægtig evidens. Omvendt er det også uetisk ikke at indføre nye screeninger eller behandlinger, når evidensen er blevet tilstrækkelig; det kan ofte tage mange år, før nye tiltag reelt bliver omsat til klinisk praksis [5]. Sekventering af BRCA1 og BRCA2 i familier med arvelig brystkræft blev indført på et meget ringere evidensgrundlag, end det vi nu har for CHEK2*1100delC-mutationen. Problemet er, at man ikke kender effekten af BRCA1/2-mutationer i den almindelige befolkning, men kun har information om penetransen i familier med arvelig brystkræft.

Omkostnings-effektivitets-analyser vil kunne vurdere, om screening for CHEK2*1100delC bør tilbydes kvinder med: 1) familiær brystkræft, 2) sporadisk brystkræft og/eller 3) andre risikofaktorer. Kvinder henvist til udredning for familiær brystkræft bliver allerede via en såkaldt MLPA-analyse, som i dag er standard på de fleste danske laboratorier for BRCA-screening, undersøgt for CHEK2*1100delC-mutationen. Det synes uetisk, hvis danske kliniske genetikere ikke vil informere patienterne om denne ekstra 2-3-fold risiko, også selv om den ikke vil kunne forklare det dominant arvelige mønster i den typiske familie. Hos en kvinde med sporadisk brystkræft vil en fordoblet risikovurdering medføre, at den fremtidige kontrol ikke ophører efter de sædvanlige 5-10 år efter operation for c. mammae. Da CHEK2*1100delC-mutationen medfører en 2-3-fold øget risiko, burde måske alle kvinder med brystkræft tilbydes denne screening, specielt fordi den er relativt billig, og fordi kvinder med muta-tionen nemt kan tilbydes jævnlig kontrol. Imidlertid mener vi ikke, at kvinder uden brystkræft skal tilbydes screening for CHEK2*1100delC.

Editorerne på Journal of Clinical Oncology besluttede, at der blev udsendt pressemeddelelse i USA ved offentliggørelsen af vores artikel på nettet, som så også medførte omtale i Danmark, samt at der blev udarbejdet et Summary for Patients, og at artiklen i den trykte version vil blive kommenteret i en editorial. Denne type omtale medfører naturligt nok, at patienter henvender sig til læger med uddybende spørgsmål, hvilket umiddelbart kan virke forstyrrende for de involverede læger. Imidlertid mener vi, at det er vigtigt at informere befolkningen om ny viden, bl.a. fordi pres fra patienter og offentligheden kan være med til indføre nye screeninger og behandlinger på det tidspunkt, hvor evidensen allerede er tilstrækkelig, som f.eks. for CHEK2*1100delC.


Referencer

  1. Weischer M, Bojesen SE, Tybjærg-Hansen A et al. Increased risk of cancer associated with CHECK2*1100delC. J Clin Oncol 2006. (Epub ahead of print).
  2. CHEK2 Breast Cancer Case-Control Consortium: CHEK2*1100delC and susceptibility to breast cancer: a collaborative analysis involving 10,860 breast cancer cases and 9,065 controls from 10 studies. Am J Hum Genet 2004;74:1175-82.
  3. De Backer G, Ambrosioni E, Borch-Johnsen K et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. Third Joint Task Force of European and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Eur Heart J 2003;24:1601-10.
  4. Olsen JH, Hahnemann JMD, Brøndum-Nielsen K. Genetisk epidemiologi og kræft. Ugeskr Læger 2006;168:2344-8.
  5. Lau J, Antman EM, Jimenez-Silva J et al. Cumulative meta-analysis of therapeutic trials for myocardial infarction. N Engl J Med 1992;327:248-54.