> Svar:

1. reservelæge Yazan F. Rawashdeh, Urologisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby

Vi takker Bjørnholdt, Nissen & Secher for deres kommentarer, men er dog delvist uenige i deres tolkning af de patofysiologiske mekanismer bag udvikling af well leg compartment syndrome (WLCS). Som nævnt i vores oversigtsartikel er WLCS forårsaget af et sammenspil mellem forskellige faktorer, der er relateret til patient, operationstype og -varighed samt lejringsmetode [1]. Derfor forekommer det som en forenkling af en kompleks multifaktoriel (og ikke helt klarlagt) patofysiologisk mekanisme, blot at tilskrive WLCS et direkte tryk af benstøtten i knæhasen. Der er dog ingen tvivl om, at lejringsinduceret tryk mod læg og hase øger det intrakompartmentale tryk signifikant, og at dette delvis kan modvirkes ved brug af ankelstøtte frem for lægstøtte [2]. Imidlertid har man i flere undersøgelser fundet, at elevation af underekstremiteten i sig selv øger kompartmenttrykket og nedsætter perfusionstrykket i læggen - selv hos raske forsøgspersoner og uafhængigt af den anvendte benstøttetype. Desuden nedsætter kombinationen af stensnitleje og Trendelenburgs position yderligere læggens perfusionstryk [3, 4].

Vi er enige i, at lejring af underekstremiteterne på benstøtter, der komprimerer læg og hase er uhensigtsmæssigt, idet lejringsinduceret tryk utvivlsomt spiller en afgørende rolle i udvikling af WLCS. Foreliggende data tyder dog ikke på, at et isoleret skift til brug af ankelstøtte er tilstrækkeligt til at undgå WLCS. WLCS er også tidligere beskrevet efter stensnitleje med ankelstøtte [3].

Derfor er det kun logisk, at risikoen for udvikling af lejringsinduceret WLCS øges især ved omlægningen af kirurgiske strategier til primær laparoskopisk tilgang, hvor operationstiden øges, og patienterne lejres i stensnitleje kombineret med Trendelenburgs position.

Kendskab til WLCS er yderst vigtigt. Perioperativ optimering og profylakse er obligat ved længerevarende kirurgi. Både hvad angår optimeret lejring med minimal anvendelse af stensnitleje og Trendelenburgs position samt ved anvendelse af ankelstøtte frem for standardlægstøtte.Vi har kendskab til tilfælde af WLCS efter længerevarende (8-11 timer) urogenitale indgreb trods korrekt lejring og rutinemæssig massage af lejrede ben. I et endnu ikke publiceret studie har vi anlagt mikrodialysekatetre bilateralt i anteriore muskelkompartment på crus hos patienter, der er opereret i stensnitleje. De præliminære resultater viser en signifikant subklinisk ændring i lokalmetabolismen efter kortvarig kirurgi. Om det er fastholdelse eller forværring af disse ændringer, der ultimativt fører til kompartmentsyndrom, er indtil videre uafklaret