Skip to main content

Svar:

Stud.med. Stefan K. Burgdorf, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling D, Gentofte Hospital. E-mail: stefan@stefanburgdorf.dk. Overlæge Sven Adamsen,Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling D, Herlev Hospital. Professor Jacob Rosenberg, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling D, Gentofte Hospital

23. maj 2008
1 min.

Vi takker for interessen for artiklen og sætter pris på den gode uddybning af emnet. Daniel Andersen har gennem sine grundige kliniske arbejder et stort kendskab til patoanatomiske mekanismer bag blødende og reblødende gastroduodenale ulcera, og vi er enige i betragtningerne og hele forståelsen af patoanatomien. Det er sandsynligt, som anført, at forskellene i behandlingsresultater kan hænge sammen med spontan hæmostase og ratioen mellem selvlimiterende blødninger fra mindre arterier i forhold til store arterier.

Vi er glade for, at der sættes fokus på behandlingen af blødende ulcus, og håber, at den øgede opmærksomhed på området kan afstedkomme forbedrede resultater.