Skip to main content

Svar:

Overlæge Poul J. Jennum, Glostrup Hospital, Dansk Center for SøvnmedicinE-mail: poje@glo.regionh.dk

12. okt. 2007
1 min.

Tak til Peter Hokland for hans venlige kommentarer.

Det er egentlig interessant, hvordan disse patienter har søgt allehånde råd for at afhjælpe deres plager ved restless legs syndrom (RLS). Mange patienter har været meget plagede heraf, og antallet af behandlingsforsøg, der er gjort for at afhjælpe lidelsen, er omfattende.

Relationen til arv er for tiden genstand for flere undersøgelser, også i Europa. Andre forslag til genetiske risikomarkører er nævnt i artiklen.

Vedrørende relationen til jerndepletering kan det anføres, at en alternativ behandling er intravenøst givet jern [1]. Dette er blandt andet undersøgt ved svær nyresygdom (end stage renal disease). Effekten synes at være temporær, og god dokumentation hos RLS-patienter uden væsentlig komorbiditet mangler.


Referencer

  1. Sloand JA, Shelly MA, Feigin A et al. A double-blind, placebo-controlled trial of intravenous iron dextran therapy in patients with ESRD and restless legs syndrome. Am J Kidney Dis 2004;43:663-70.