Skip to main content

> Svar:

Forskningsprofessor Søren Erik Pedersen, Forskningsafsnittet ved Børneafdelingen, Kolding Sygehus. E-mail: spconsult@dadlnet.dk

1. nov. 2005
4 min.

Finn G. Becker-Christensens kommentarer til teksten i Lægemiddelkataloget omhandler nogle generelle, ret personlige betragtninger om astma samt behandlingen heraf. Desuden er der en mere konkret kritik af teksten i Lægemiddelkataloget og nogle generelle bemærkninger om salget af væksthormon. Nedenstående kommentarer relaterer sig til disse punkter.

Generelle betragtninger om astma samt behandlingen heraf

Det er korrekt, at børn med astma ofte er for korte i forhold til standard vækstdiagrammer. Dette ses hos cirka 35% af børn med astma (og i en vis grad også hos børn med andre atopiske sygdomme). Fænomenet med afvigende vækst synes imidlertid at være uafhængigt af barnets astmabehandling og kan derfor ikke tilskrives brugen af inhalationssteroid eller tages til indtægt for en væksthæmmende effekt af en sådan [1].

Det var for mange år siden en accepteret sandhed, at »børneastma heldigvis er noget, man vokser sig fra«. Kohortestudier har imidlertid vist, at dette er en sandhed med modifikationer.

Generelt set vil mere end halvdelen af børn med astma også have astma i voksenalderen. For børn med moderat eller svær astma er det dog kun omkring 20%, der »vokser sig fra« deres astma. Det er dog glædeligt, når det sker, og i så fald skal behandlingen naturligvis reduceres/seponeres.

Mine personlige erfaringer er, at dette nemt lader sig gøre, og at de fleste familier er glade for, at deres barn ikke længere behøver medicin.

Konkret kritik af teksten i Lægemiddelkataloget

Det er korrekt, når det i Lægemiddelkataloget anføres, at de »systemiske virkninger af inhalerede steroider er ringe ved terapeutiske doser«. Det nævnes også i teksten, at »selv ret lave doser af inhalationssteroid har en udtalt virkning på symptomer«. Flere dosis-response-studier har fundet, at 80-90% af den maksimalt opnåelige effekt på symptomer hos børn opnås ved doser på omkring 200 mikg pr. dag. Det er rimeligt at definere en sådan dosis som en »terapeutisk dosis«, da den vil være tilstrækkelig hos flertallet af børn med astma. Hvis Finn G. Becker-Christensen havde læst hele Lægemiddelkatalogets afsnit om behandling af børn, ville han i Tabel 5 have set en angivelse af de doser inhalationssteroid til børn, der normalt kan anvendes til langvarig behandling uden risiko for uønskede systemiske kliniske bivirkninger. For Beclometason

anføres her en døgndosis på 200 mikg - halvdelen af den i Cochrane-analysen anførte. Samtidig anføres det i Lægemiddelkataloget, at bivirkninger formentlig kan ses ved højere doser end de i tabellen anførte. Der er således ingen grund til, at teksten i Lægemiddelkataloget revideres, men den bør læses med omhu.

Finn G. Becker-Christensen retter bager for smed ved at generalisere fundene for Beclometason til alle inhalerede steroider. En sådan generalisering er overfladisk og videnskabelig ukorrekt [2]. En væsentlig grund er, at beclometason på grund af en høj biotilgængelighed af oralt deponeret medicin har en betydeligt højere systemisk biotilgængelighed efter inhalation end for eksempel fluticason og budesonid [3]. Dette er af stor betydning hos børn, hvor omkring 80% af den inhalerede dosis deponeres i mundhulen og efterfølgende synkes.

Vækst hos børn med astma er et kompliceret emne, hvor manglende kendskab kan lede til fejlagtige konklusioner, angst og unødvendige undersøgelser. Derfor vil et meget kort resume af vores nuværende viden være på sin plads: Der foreligger mere end 100 studier af væksten hos børn med astma, der behandles med inhalationssteroid eller anden astmamedicin [1, 4-5]. Daglige doser af inhalationssteroid på op til 200 mikg påvirker normalt ikke barnets vækst. Højere doser kan give anledning til, at væksten i en periode efter behandlin-gens start mindskes. Graden af denne reduktion varierer med dosis, arten af inhalationssteroid og den inhalator, der anvendes. Reduktionen synes at være forbigående. Flere undersøgelser har vurderet, om den forbigående sænkning af vækst-hastigheden har nogen langsigtet betydning. Alle har sam- stemmende fundet, at børnenes højde som voksne bliver helt normal - selv efter behandling i mere end ti år med inhalationssteroidet budesonid. Ingen undersøgelser har påvist, at voksenhøjden påvirkes af langvarig inhalationssteroidbehandling af børn.

Generelle bemærkninger om salget af væksthormon

Finn G. Becker-Christensens omtale af Novo Nordisks salg af væksthormon på verdensplan i forbindelse med en kritik af Lægemiddelkatalogets omtale af anvendelsen af inhalationssteroider til danske børn med astma er ikke helt klar. Be-handling med inhalationssteroid medfører ikke væksthormonmangel. Personligt har jeg i mine 20 år som pædiatrisk astmalæge ikke set et tilfælde, hvor et barn i inhalationssteroidbehandling er blevet sat i behandling med væksthormon på grund af for ringe tilvækst, medmindre barnet samtidig har fået konstateret væksthormonmangel.

Yderligere referencer kan rekvireres hos forfatteren.


Referencer

  1. Pedersen S. Do inhaled corticosteroids inhibit growth in children? Am J Respir Crit Care Med 2001;164(4):521-35.
  2. de Benedictis, FM., Teper A, Green RJ et al. Effects of 2 inhaled corticosteroids on growth: results of a randomized controlled trial. Arch Pediatr Adolesc Med 2001;155:1248-1254.
  3. Agertoft L, Laulund LW, Harrison LI et al. Influence of particle size on lung deposition and pharmacokinetics of beclomethasone dipropionate in child-ren. Pediatr Pulmonol. 2003;35:192-199.
  4. Agertoft L, Pedersen S. Effect of long-term treatment with inhaled budesonide on adult height in children with asthma. N Engl J Med 2000;343:, 1064-9.
  5. Price J, Hindmarsh P, Hughes S et al. Evaluating the effects of asthma therapy on childhood growth: what can be learnt from the published literature? Eur Respir J 2002;19(6):1179-93.