> Svar

Det er noget af en svada, almen praksis og undertegnede får fra professoren fra Institut for Folkesundhedsvidenskab - ikke mange positive ord.

Krasnik postulerer, at jeg blankt afviser krisesignaler for almen praksis. Jeg måtte læse mit svar en gang til for at finde udmeldingen, men jeg fandt den aldrig. For det, jeg i virkeligheden skrev, var, at vores store udfordring er lægemanglen. Hvis vi ikke løser de problemer, den medfører, ender vi for alvor i en krise. Det synspunkt står jeg ved.

Så vi kæmper ufortrødent - centralt såvel som decentralt. For at skabe nye løsninger - for at finde nye måder at gribe arbejdet an på med færre ressourcer.

Når løsningerne alligevel ofte ligner feberredninger, er det, fordi vi mangler dynamiske samarbejdspartnere. Regioner og kommuner har en tendens til først at tænke visionært og kreativt, når de har ryggen mod muren: Når de står med en forladt praksis.

Allerede tilbage i 2005 udarbejdede vi i PLO et udspil til kommunerne med adskillige forslag til, hvordan samarbejdet kunne foregå mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet - et papir, Krasnik øjensynligt ikke kender.

Vi peger her på muligheden for sundhedscentre med læger som centrale aktører, almene medicinere ansat som konsulenter i kommunerne, og vi kommer med vores bud på opgavefordelingen specielt inden for forebyggelsen.

Det var i 2005 - og hvad er der sket siden?

Ikke meget.

Vi har oplevet en meget passiv kommunal sektor. Både i forhold til PLO's centrale udspil og desværre også til de mange initiativer, de enkelte læger rundt om i landet sætter i gang.

Hvorfor? Vores bud er, at kommuner og regioner lige nu skubber regningen frem og tilbage over bordet.

For hvem er det, der skal investere?

Derfor retter PLO blikket fremad og opad. Vi har rettet henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren for at komme i dialog. Lige nu er der udsigt til betragtelige investeringer i sundhedsvæsenets bygningsmasse, og så må lægecentre/sundhedscentre ikke blive glemt - de kan løse mange både nuværende og kommende opgaver.

Vi har en kæmpe udfordring i de kroniske patienter. Og vi har lagt de første spor for en mere systematisk og målrettet indsats over for diabetikerne - et arbejde, der skal omfatte alle kroniske lidelser efterhånden.

Vi har en primærsektor, hvor it er en integreret del af vores arbejde - og vi har vedholdende plæderet for elektronisk kommunikation med kommunerne, så vores arbejde kan koordineres.

Sammen med Lægeforeningen har vi udarbejdet en akutpolitik, der placerer almen praksis som det primære visiterende led i dag- og vagttid.

Og lad os ikke glemme patienterne, Krasnik, hvad synes de? Den nationale befolkningsundersøgelse, SUSY 2005, spurgte dem ad, og resultatet er netop offentliggjort: 89 procent af dem er tilfredse med os.

Ved FYAM's årsmøde mødte jeg 85 entusiastiske yngre almenmedicinere, der så frem til rollen som centrale aktører i det danske sundhedsvæsen - en rolle, de nok skal komme til at spille, hvis PLO får blot nogle af sine visioner igennem.

Og det får vi.