Skip to main content

Svar:

Overlæge Jesper Bohsen Ravn, e-mail: jesper.ravn@rh.hosp.dk Professor Daniel A. SteinbrüchelThoraxkirurgisk Afdeling RT 2152, H:S Rigshospitalet

15. maj 2006
1 min.

Tak for kommentaren fra Dansk Thoraxkirurgisk Selskabs (DTS) formand overlæge Poul Erik Mortensen.

Artiklen er skrevet som en inviteret statusartikel til et temanummer omkring centralisering i sundhedsvæsenet. Vi har objektivt gennemgået litteraturen omkring volumen og kvalitet inden for thoraxkirurgi. Vi fremhæver netop de usikkerheder, der er i de enkelte arbejder, samt viser i tabelform de store forskelle, der er på definitionen af høj- og lavvolumenhospitaler og -kirurger afhængig af publikation.

Dansk Hjerteregister har ligesom de amerikanske databaser haft utroligt svært ved at generere valide data, og de refererede data fra 2003 var dem, der var tilgænglige i efteråret 2005, hvor artiklen er skrevet.

Konklusionen fremhæver netop, at vi i Danmark ikke har nogen lavvolumenhospitaler, men at antallet af hjerteindgreb pr. kirurg for nogle kirurger kan være lavere end de internationale standarder for en lavvolumenkirurg. Sidstnævnte må formanden for DTS ud fra medlemslisten være enig i.

Vi er således ikke enige med Poul Erik Mortensens betragtninger, men mener, at vi diskuterer kirurgisk kvalitet, mens formanden for DTS, som er et videnskabeligt selskab, netop politiserer.