> Svar:

Vi har med interesse læst indlægget om »Genfundne erindringer« af Dorthe Berntsen et al. Vi vil indledningsvis understrege, at vi hilser debatten velkommen og fornemmer en åbenhed over for en saglig diskussion af dette område, som er så omgærdet af kontroverser. Samtidig vil vi naturligvis gerne tage til genmæle over for de kritikpunkter, som præsenteres i indlægget i Psykolog Nyt.

Der er i indlægget adskillige afsnit, som postulerer, at såvel baggrunden for at nedsætte udvalget som udvalgets sammensætning og rapportens konklusion er styret af politisk-pragmatiske snarere end faglige overvejelser. Det tilkommer næppe os som medlemmer af arbejdsgruppen at diskutere sammensætningen af udvalget, som er bestemt af henholdsvis Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en streng videnskabelig grundholdning, og at rapporten naturligvis afspejler en vurdering af den eksisterende forskning snarere end af kliniske skøn.

Med hensyn til de øvrige indvendinger anføres det, at der ikke er overbevisende evidens for, at det er muligt at fortrænge/dissociere ægte incesterindringer. På dette punkt er vi ganske simpelt uenige med Berntsen et al. Vi har i rapporten blandt andet henvist til kontrollerede casestudier, der for os at se med al ønskelig tydelighed underbygger, at seksuelle overgreb rent faktisk kan holdes ude af bevidstheden i længere tid (se f.eks. Corwin & Olafson, 1997). Herudover har vi søgt at redegøre for empiriske fund og teorier, der kunne bidrage til at forklare den kognitionspsykologiske og neurologiske basis for en sådan glemsel. Vi har dog langt fra hævdet, at de mekanismer, der måtte ligge til grund for en sådan glemsel, er definitivt afdækket. Vi er således enige i, at fund som Anderson & Greens ikke i sig selv beviser, at seksuelle overgreb kan glemmes og siden generindres. Vi har udelukkende refereret disse for at indikere mulige veje til en forståelse af mekanismerne bag genfundne erindringer.

Samtidig har vi gennem hele rapporten klart understreget, at falske erindringer af påståede seksuelle overgreb er reelt forekommende, ligesom vi har gennemgået litteraturen om dette fænomen. Når rapporten, som refereret af Berntsen et al, indtager den position, at det både er muligt at udvikle falske erindringer om seksuelle overgreb og at glemme og generindre reelle overgreb, så er dette altså baseret på en nøgtern vurdering af de forskningsmæssige indicier og ikke et resultat af et pragmatisk kompromis. Rent faktisk synes dette også at være en udbredt position blandt forskere med speciale i eksperimentel hukommelsesforskning (se f.eks. Schacter DL et al, 1997 og Schooler et al, 1997).

Konkret anfører Berntsen et al, at begrebet dissociativ amnesi typisk involverer omfattende identitetsmæssige forstyrrelser. Dette er ikke korrekt for de typiske tilfælde, selvom det ganske vist kan ses ved mere gennemgribende tilstande, f.eks. Ganserpsykosen og de reaktive psykoser. At massiv retrograd amnesi berører store dele af den selvbiografiske viden samt sjældent varer mere end nogle uger til måneder er ganske korrekt, men det er ikke denne mekanisme, som er relevant at fokusere på ved disse tilstande.

Endelig er det vigtigt at præcisere, at når Berntsen et al anfører, at rapporten anbefaler, at genfundne erindringer gives samme status som andre vidneudsagn, er der formodentlig tale om en henvisning til følgende passage i rapporten: »... det [er] vigtigt at påpege, at den kritiske analyse af vidneudsagn i sager om genfundne erindringer ikke principielt set adskiller sig fra den granskning, der altid vil være af vidneudsagn i en retssag. Her vil en belysning af forholdene under hvilke vidneudsagnene er afgivet, samt af hvilke metoder, der har været brugt til at opnå dem, altid være af central betydning«. Det er svært for os at se, at dette med Berntsen et al's ord skulle være »en anbefaling, der kan tolkes på forskellige måder og også på måder, der let kan føre til justistmord«. Alt i alt kan vi kun anbefale, at interesserede selv læser rapporten, som kan findes på hjemmesiderne for såvel Dansk Psykiatrisk Selskab (www.dpsnet.dk) som Dansk Psykolog Forening (www.dp.dk) Her findes også de retningslinjer for behandling af genfundne erindringer, som er et resultat af gruppens arbejde.

Litteratur

Corwin D, Olafson E. Videotaped discovery of a reportedly unrecallable memory of child sexual abuse: Comparison with a childhood interview videotaped 11 years before. Child Maltreatment 1997;2:91-112.

Schacter DL, Norman KA, Koutstaal W. The recovered memories debate: a cognitive neuroscience perspective. I: Conway MA, ed. Recovered Memories and False Memories Oxford: Oxford University Press, 1997.

Schooler JW, Bendiksen M, Ambadar Z. Taking the middle line: can we accommodate both fabricated and recovered memories of sexual abuse? I: Conway MA, ed. Recovered Memories and False Memories. Oxford: Oxford University Press, 1997.