Skip to main content

> Svar:

Professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital. E-mail: jsb@buh.aaa.dk

31. okt. 2005
2 min.

Tak til Sigurd Lindberg, voksenpsykiater, for responset på og interessen for artiklen »Attention deficit hyperactivity disorder« fra Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark, forfattet af undertegnede.

Sigurd Lindberg beskriver i sit indlæg en række symptomer, karakteristiske ved skizofreni og andre psykotiske tilstande og argumenterer for, at ADHD ikke er en valid diagnostisk betegnelse. ADHD er dog en velbeskrevet tilstand, defineret ved tilstedeværelse af opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Endvidere defineres en subgruppe bestående af børn med udtalte opmærksomhedsvanskeligheder men uden hyperaktivitet. Diagnosen er oftest klar, når de her nævnte kernesymptomer er fulminant til stede. Differentialdiagnostik over for andre tilstande kan nogle gange være vanskelig. Således skal barnets adfærd naturligvis ses i relation til alder og modenhed, altså over for den forventede adfærd på et givent udviklingstrin. Desuden må det vurderes, om opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet kan forklares ved anden lidelse, herunder gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme og Aspergers syndrom), mani eller psykotiske symptomer. Psykotiske symptomer, herunder symptomer på skizofreni, er meget sjældne hos børn før puberteten.

Sigurd Lindberg skriver, at »Tanken, at ADHD-adfærden kan være tegn på meget tidligt debuterende skizofrenispektrumtilstand, er nærliggende« Dette udsagn er i modstrid med alle efter- og forløbsundersøgelser af børn med ADHD. Disse viser, at risikoen for udvikling af skizofreni ikke er øget. Det er derimod risikoen for udvikling af personlighedsforstyrrelser (herunder især dyssocial personlighedsforstyrrelse), depression og muligvis mani. Der er endvidere høj risiko for sociale følgevirkninger i ungdomsårene og voksenlivet i form af kriminalitet (forårsaget af patientens impulsivitet), vanskeligheder ved at fastholde sig på arbejdsmarkedet (dårlig uddannelse, dårlig koncentrationsevne), problemer i familielivet (pga. impulsivitet) og problemer med planlægning og overblik i dagligdagen. Hyperaktiviteten erstattes ofte af, hvad den voksne med ADHD beskriver som en indre uro og rastløshed (nogle føler sig »som en tikkende bombe«) samt manglende styr på impulser og emotioner. Der beskrives ikke tankeinterferens, tankestop eller andre psykosesuspekte symptomer som led i det typiske kliniske ADHD-billede hos voksne.

Der vil i fremtiden være en masse at samarbejde om, børne-ungdomspsykiatere og voksenpsykiatere imellem, idet mange mennesker med ADHD har de her ovenfor beskrevne problemer også som voksne.


Referencer

  1. Spencer T, Biederman J, Wilens TE. Attention-deficit/hyperactivity disorder and comorbidity. Pediatric Clinics of North America 1999;46:915-27.
  2. Mannuza S, Klein RG, Bessler A et al. Adult outcome of hyperactive boys. Educational achievement, occupational rank, and psychiatric status. Arch Gen Psychiatry 1993;50:565-76.
  3. Rasmussen P & Gillberg C. Natural outcome of ADHD with developmental coordination disorder at age 22 years: a controlled, longitudinal, community-based study. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2000;39:1424-31.
  4. Dalsgaard S, Mortensen PB, Frydenberg M et al. Conduct problems, gender and adult psychiatric outcome of children with attention-deficit hyperactivity disorder. Br J Psychiatry 2002;181:416-21.