Skip to main content

> Svar

Formand Peter A. Haahr, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, E-mail: pahaarh@dadlnet.dk

19. nov. 2007
1 min.

Det er selvfølgelig beklageligt, at Region Sjælland har valgt at opsige en velfungerende § 3-aftale om at anvende sygehusenes behandlingsredskaber postoperativt.

Det er imidlertid sådan, at det er muligt for regionen at opsige aftalen. Mange aftaler er lige nu ved at blive gennemarbejdet i de fem Regioner. Nogle bliver udbredt til hele regionen, andre forbliver lokale, og nogle fjernes.

Har din aftale været inde til drøftelse i SU, hvor FAPS' Regionsrepræsentanter forhandler aftaler? Det er den lokale mulighed.

Vedr. FAPS har vi i den nye landsoverenskomst taget sagen op. Her har vi aftalt at videreføre rekvisitionsordningen og revitalisere den. Det er meningen, at alle specialer skal gennemarbejde rekvisitionsordningen for at bedre den og gøre den tidssvarende og relevant.

Her kunne dit problem måske løses.

Endelig er der modernisering som mulighed. Har dine pt. gavn af at bruge sygehusenes behandlingsredskaber postoperativt, kunne det være, at det var et behov for alle ortopædkirurger. Da ville det være en ide at lægge det ind i en modernisering af overenskomsten.

Endelig må vi gøre os klart, at en stor del af genoptræningen efter operative indgreb efter kommunalreformen er lagt ud i kommunerne. Vedr. dette ved jeg ikke, hvordan det forholder sig i dit område/din kommune.