> Svar:

Elisabeth Engberg-Pedersen (EEP) har ved flere lejligheder anført kritik af Lone Percy-Smiths (PS) rapport om børn med cochlearimplantat i Danmark. Det er ikke klart, hvad formålet med EEP's kritik er, men det følgende er en tilbagemelding på kritikken.

EEP anfører ganske rigtigt, at konklusionerne af foreliggende undersøgelser af cochleaimplantat [1-3] bør vurderes med hensyn til medvirkende årsager til implanterede børns udvikling af talesprog [4]. Identifikation af sådanne årsager har netop været formålet med PS's undersøgelser [2, 3], bl.a. for at tilvejebringe et grundlag for at udstikke pædagogiske retningslinjer til brug efter implantationen.

EEP refererer efterfølgende korrekt, at PS's undersøgelser har »vist en stærk statistisk effekt af faktoren sprogkode i hjemmet i forhold til børnenes resultater i dansktest«. Der foreligger således en statistisk højsignifikant og dermed meget overbevisende sammenhæng mellem brug af talesprog i hjemmet og børnenes udvikling af selvsamme sprog [2, 3]. Jo mere man taler med sit barn, jo bedre udvikles barnets talesprog. Dette er vel næppe overraskende og er netop baggrunden for, at man i særlig grad må anbefale, at familierne benytter talesprog (og ikke tegnsprog) efter implantationen.

Benyttes talesprog i højere grad, hvis barnets sprog udvikles hurtigt og godt (omvendt årsagssammenhæng)? Dette kan selvklart ikke udelukkes, selv om det ikke burde være tilfældet i relation til et cochleaimplanteret barn (eller ethvert barn). Er dette forhold tilstrækkeligt belæg for at betvivle, at sproglig stimulation er den afgørende faktor for udvikling af det, der er selve hovedformålet med implantationen, nemlig et brugbart talesprog? Skal dette endvidere være afgørende for anbefalede pædagogiske retningslinjer? Det skal det naturligvis ikke, hvorfor man må fastholde ansporing til ekstensiv brug af talesprog og undlade anbefaling af tegn-sprogsstøtte. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at der netop ikke foreligger dokumentation for en sammenhæng mellem brug af støttende tegnsprog og udvikling af talesprog hos cochlea-implanterede børn.

Omtalte Ling-test er som anført ingen garanti for evne til at skelne de seks inkluderede lyde, selv om den er udført efter internationale standarder. Ling-testen er dog kun en ud af seks anvendte test til vurdering af talesprog i refererede undersøgelser. Den er derfor ikke en central auditiv test.

Det skal afsluttende understreges, at anbefalingen om at benytte talesprog og undlade støttetegn følger tilgængelig evidens på området og er i overensstemmelse med international praksis. Børnenes forældre skal naturligvis informeres om dette og må på baggrund heraf påtage sig deres ansvar og foretage et valg.