Skip to main content

> Svar:

Formand Jens Winther Jensen, Den Almindelige Danske Lægeforening. E-mail: dadl@dadl.dk

14. nov. 2005
1 min.

Palle Eggert Kriegbaum spørger til, om visse dele af Ugeskriftet, f.eks. debatsiderne, nu er kontrolleret af journalister, og mener, at der bør være lægelig supervision af alt, som optages i Ugeskriftet. Hovedbestyrelsen har ansat en professionel ugeskriftschef, der er ansvarlig for Ugeskriftet i henhold til medieansvarsloven og er ansvarlig for den samlede produktion og økonomi. Delforeningerne har udpeget lægelige redaktører, der sammen med ugeskriftschefen har ansvaret for den redaktionelle linje og indhold. Hovedbestyrelsen har ansat en videnskabelig redaktør, der har et selvstændigt ansvar for den videnskabelige del af Ugeskriftet. Det er efter min mening tilstrækkeligt.