Skip to main content

> Svar:

Alment praktiserende læge Kirsten Lykke Nielsen, Holbæk. E-mail: kirstenlykke@dadlnet.dk. Speciallæge Bodil Moltesen, Pædiatrisk Afdeling, Amtssygehuset i Glostrup.

4. nov. 2005
1 min.

Tak for ovenstående.

Børnelæge Gunnar Nielsen, født 1914, skrev i 1986 et læserbrev til Ugeskrift for Læger [1], hvori han omtalte sin teori, at 3-måneders-kolik ikke sjældent skyldes »en medfødt forsnævring i endetarmen lige over kanten af sphincter ani«, som han plejede at dilatere med sin »tyndeste lillefinger«. Læserbrevet, som aldrig blev kommenteret, medførte, at han i de næste år behandlede > 300 børn med succes efter eget udsagn [2]. Der findes ingen kontrollerede undersøgelser, og teorien om en anorektal membran som årsag til 3-måneders-kolik har jeg ikke set omtalt andre steder, og de reviews, som søgning i Medline giver, omtaler ikke teorien.

Listen over behandlinger, som har hjulpet børn med kolik, er lang og fantasifuld, der er ingen tvivl om at det hjælper at gøre noget.


Referencer

  1. 1. Nielsen G. 3-måneders-kolik. Ugeskr læger 1986;148:2933.
  2. 2. Nielsen G. 3-måneders-kolik kan helbredes. Månedsskr Prakt Lægegern 1990;68:809-16.