> Svar:

Den statistiske del af undersøgelsen har redegjort for de iboende begrænsninger: »en stor del af litteraturen (omhandler sådanne) psykiske eftervirkninger, som antagelig sjældent vil blive behandlet eller registreret«.

Laurits Bjerre (LB) gør gældende, at vores undersøgelses statistiske grundlag er for spinkelt. Undersøgelsen sammenligner opvækstforhold mv. for dem, der har fået foretaget en abort (godt 7.000) med hele fødselsårgangen på 41.362 personer. Af samtlige i denne fødselsårgang var 216 blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling og kun fem af disse havde året forud fået foretaget en abort året forud for indlæggelsen.

LB henviser til to japanske undersøgelser med hhv. 119 og 120 interview, hvoraf hhv. 21 og 24 tidligere havde fået foretaget en abort. Altså et betydeligt ringere statistisk grundlag.

Begge japanske undersøgelser finder signifikante sammenhænge mellem psykiske lidelser i forbindelse med en senere graviditet og tidligere forekomst af provokeret abort. Ingen af disse undersøgelser kan imidlertid afvise, at psykiske lidelser kan være baggrunden for den oprindeligelige beslutning om at få foretaget en abort, eller at bagvedliggende belastningsforhold kan have resulteret i såvel de psykiske lidelser, som beslutningen om at afbryde svangerskabet.

Vores undersøgelse viser, at en række alvorlige psykiske og sociale opvækstbelastninger (anbringelse uden for hjemmet, psykiatrisk indlæggelse, arbejdsløshed, misbrug og vold i opvækstfamilien) findes overrepræsenteret blandt de kvinder, der fik foretaget en provokeret abort.

LB refererer til undersøgelser, der viser, at psykiske følger mv. optræder med en særlig hyppighed flere år efter indgrebet. Vi valgte at se på eventuelle psykiatriske indlæggelser året efter abortindgrebet, fordi nogle undersøgelser havde vist, at almindelige reaktioner på abort kan være skyldfølelse, en følelse af tab, bedrøvelse, sorg, selvbebrejdelse og reduceret selvværd, men at disse følelser normalt er kortvarige.

Foranlediget af LB's argumenter har vi foretaget en supplerende analyse, som faktisk viser, at 38 ud af de 216 kvinder, der havde været indlagt med psykiatriske lidelser også havde fået foretaget en abort et af de foregående år. Odds ratio: 2,5 (1,8-5,6); p<0,0001. Hvis man justerer for de ovennævnte psykosociale belastninger, forsvinder den statistiske sammenhæng mellem abortindgrebet og den senere psykiatriske indlæggelse.

Det har ikke været vores hensigt at skjule noget, men vi har tværtimod forsøgt at finde ud af, om der var nogle somatiske og psykiske konsekvenser af abortindgrebet - så godt vi kunne med det givne materiale. Netop på grund af begrænsningerne i det statistiske materiale har vi valgt at supplere dette med nogle intensive interview.