Skip to main content

> Svar:

♠ Overlæge Lars S. Rasmussen. E-mail: lars.rasmussen@rh.regionh.dk & Afdelingslæge Jacob Steinmetz. Anæstesi- og operationsklinikken, Rigshospitalet

9. jan. 2009
2 min.

Vi takker Robert Pind for interessen for vores statusartikel. Postoperativ kognitiv dysfunktion er efterhånden blevet accepteret som et reelt forekommende problem efter især større kirurgi, sådan som Robert Pind angiveligt selv har oplevet det. Det ser dog stadig ud til, at problemet fylder noget mere i patienternes bevidsthed end i sundhedspersonalets. Vores statusartikel havde til hensigt at give en opdatering vedrørende problemet, som efter vores opfattelse ikke får tilstrækkelig opmærksomhed.

Vi er enige med Robert Pind i, at det er svært at påvise de ætiologiske faktorer. Stress defineret som en tilstand med legemlig eller psykisk belastning er formentlig af stor betydning. Andre faktorer er dog helt sikkert også relevante, blandt andet fordi det har vist sig, at postoperativ kognitiv dysfunktion kan have konsekvenser på langt sigt med øget risiko for at blive førtidspensioneret og i øvrigt modtage overførselsindkomst [1]. Robert Pind anfører en række gode forslag til interventioner, der kan institueres for at forebygge postoperative kognitive forstyrrelser. Selvom der er begrænset evidens, virker flere af tiltagene yderst fornuftige, men vi er ikke sikre på, at de økonomisk ansvarlige i sundhedsvæsnet er enige i, at enestuer til alle patienter er udgiftsneutralt.


Referencer

  1. Steinmetz J, Christensen KB, Lund T et al. Long-term consequences of postoperative cognitive dysfunction. Anesthesiology 2009 (i trykken).