Skip to main content

> Svar:

Formand Hans Buhl, Lægeforeningens etiske udvalg. E-mail: hkbuhl@dadlnet.dk

7. dec. 2007
3 min.

Tak for dit engagement i spørgsmålet om Lægeforeningens udmeldinger om forekomst af sygdom blandt asylansøgere, der opholder sig i danske asylcentre.

Allerførst vil jeg gerne pointere, at Lægeforeningen er optaget af både forældre og børns forhold og betydningen af de lange ophold i centrene for asylansøgernes sundhed.

Lægeforeningen er af flere omgange blevet opfordret til at forholde sig til problemet af bekymrede medlemmer. Henvendelserne har ført til, at Lægeforeningen i april og i september 2007 arrangerede temadage om emnet med inviterede fra Røde Kors og diverse interesseorganisationer.

Beslutningen om at komme med en offentlig melding har ikke været let at komme frem til. Frygten for, at visse medlemmer vil opfatte udmeldingen som en politisk stillingtagen, er blevet opvejet imod sagens alvor, og det ansvar, som Lægeforeningen mener, at både Lægeforeningen og medlemmer har ifølge lovgivningen og egne etiske regler til at reagere, når man konstaterer, at samfundsmæssige indretninger er medvirkende til at generere sygdom hos en gruppe mennesker. Jeg kan afvise, at der skulle være tale om populisme. Emnet var ikke særligt populært, før folketingsvalget blev udskrevet i begyndelsen af november 2007.

Den videnskabelige baggrund for Lægeforeningens reaktion har været følgende:

Lægeforeningen har i en for nylig offentliggjort undersøgelse fået dokumentation for, at langvarigt ophold i asylcentrene giver øget forekomst af sygdom (Peter Hallas). Undersøgelsen kan ses i sit fulde omfang på internetadressen www.biomedcentral.com

Herudover viser Røde Kors' egen undersøgelse af 246 børn (Ugeskr Læger 2007;169:3660-5), som du også refererer til, at der er en høj forekomst af psykisk sygdom blandt asylansøgere. Således viser 35% af de undersøgte børn på 4-16 år tegn på psykisk lidelse.

Du har sikkert ret i, at årsagerne til sygdom er mange. Foruden påførte traumer er manglen på meningsfyldt beskæftigelse og manglen på muligheder for livsudfoldelse i øvrigt (manglende mulighed for at tilberede egen mad og planlægge aktiviteter) ganske givet medvirkende til at generere sygdom hos disse mennesker. Det ved vi ikke noget sikkert om, men det er sandsynligt.

Det er altid en overvejelse, hvor meget dokumentation man skal kræve, før man melder ud. Jeg er ikke i tvivl om, at Lægeforeningen har gjort det rigtige i denne sag.

Du anfører, at der er andre ting, som Lægeforeningen burde tage fat på, såsom utilpassede og handicappede børn eller indsatte i landets fængsler. Jeg kan ikke bifalde argumentationen men anerkender, at der er mange problemstillinger, der fortjener at blive belyst. I øjeblikket arbejder Etisk Udvalg på en henvendelse om seksuelle overgreb imod børn og unge anbragt i landets døgninstitutioner. Lægeforeningen skal engagere sig. Det handler ikke om enten-eller men både-og. Når det er sagt, er Lægeforeningen meget afhængig af sine medlemmers indsigt i de pågældende områder, og jeg vil opfordre til, at medlemmer, der finder anledning til det, engagerer sig i at bringe spørgsmål om sygdom og sundhed på dagsordenen i foreningen. Vi har alle et ansvar.