Svar:

Vejborg et al forholder sig ikke til, at to af tre danske invitationer til mammografiscreening ikke omtaler én eneste skadevirkning, og at ingen omtaler den vigtigste: overbehandling og overdiagnostik. Lederen af screeningsenheden i Fyns Amt, Walter Schwartz, har udtalt, at der ikke er mange ulemper at fortælle om, og at problemet med overbehandling er minimalt [1]. På baggrund af en lille dansk undersøgelse har Schwartz & Vejborg hævdet, at man kan screene uden overdiagnostik. Denne konklusion blev kraftigt kritiseret af bedømmerne af en ph.d.-afhandling, og selv om dekanen efterfølgende meddelte, at afhandlingen blev godkendt, ændrer dette ikke ved, at der ikke er statistisk belæg for konklusionen. I modsætning hertil har vi estimeret, at for hver kvinde, der undgår at dø af brystkræft, vil ti kvinder, som uden screening ikke ville have fået en brystkræftdiagnose, blive gjort til brystkræftpatienter uden grund [2].

Vejborg et al prøver at aflede opmærksomheden ved at miskreditere budbringerne. Så lad os slå fast: vi har dokumenteret alle de udsagn, vi er kommet med gennem årene, og vor originalartikel om invitationerne har gennemgået peer review i BMJ. Da vor sekundærpublikation kun måtte bringe ti referencer, henviser vi til vore tidligere artikler, f.eks. vedrørende carcinoma in situ, overdiagnostik og ikke mindst de store epidemiologiske studier, hvor Vejborg et al i særlig grad vildleder læserne [2]. Det er også vildledende at sige, at vore referencer vedr. effekten af screening er »forældede«, idet vi citerer de tre nyeste, omfattende metaanalyser, som er fra 2001-2002 [2].

Vore forskningsresultater [2] blev taget anderledes alvor-ligt af BMJ's chefredaktør - som under rubrikken »Count the harms« fremhævede, at man ikke kan spise deltagerne af med ubalanceret og mangelfuld information - og på Lægeforenin-gens Sundhedskomités nylige konference om screening. Ifølge medicinaldirektøren skal man informere borgerne udtømmende, og fordele og ulemper »skal være til stede i materialet«, så folk har noget at tage stilling til [3]; Anders Foldspang nævnte, at screeningsområdet i for høj grad er styret af følelser og amatører [4]; og Lægeforeningens Sundhedskomité støttede et forslag fra John Brodersen & Ole Hartling om, at information om screening kunne gives af et uvildigt nationalt råd [5]. Invitationerne strider mod Lov om patienters retsstilling, anbefalinger fra Det Etiske Råd og internationale retningslinjer om informeret samtykke ved screening.

Vejborg et al fortæller ikke, hvad de har tænkt sig at gøre ved udeladelsen af skadevirkningerne. De bekræfter dermed vor konklusion om, at ansvaret for informationen bør adskilles fra ansvaret for programmet pga. den interessekonflikt, der består i, at screeningscentrene tilstræber, at flest mulig møder op til screening.

Interessekonflikt: Peter C. Gøtzsche er forfatter til et systematisk Cochrane-review om mammografiscreening, hvori der stilles spørgsmålstegn ved evidensen for en positiv effekt.