Svar:

Den politiske udpegning af medlemmerne til gruppen bag Nordic Nutrition Recommendations (NNR) er uhensigtsmæssig, og at medarbejdere fra mit institut også er blevet inddraget, ændrer ikke ved det principielle i, at det bør være en uafhængig instans, f.eks. Motions- og Ernæringsrådet, der ud- peger eksperterne til gruppen.

Jeg må fastholde min kritik af proteinkapitlet. Man savner en systematisk gennemgang af observerende studier, mekanismestudier og interventionsstudier af forskellige proteinindtags betydning for endepunkter som fedme, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, samt vurdere potentielle risici. I kapit- let henvises til en meta-analyse for forskellige proteinindhold i kosten. Desværre er det også her en fejl. Referencen er en meta-analyse af effekten på vægttab af forskellige fedtindhold.

Jeg kan nu forstå, at anbefalingerne for proteinindtaget er fastlagt »under hensyntagen til anbefalingerne for fedt og kulhydrat«. Det betyder reelt, at proteinanbefalingen er det, der blev »tilovers« efter fastsættelsen af grænserne for indtag af kulhydrat og protein (100% - kulhydrat-% - fedt-%). Dette er ikke tilfredsstillende for officielle anbefalinger anno 2005. Protein fortjener da en selvstændig vurdering. I de sidste par år er der offentliggjort en meget lang række studier af ganske høj kvalitet, som påviser at et højere proteinindhold i kosten, på bekostning af kulhydrat, resulterer i en gunstig påvirkning af vægten og andre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes [1-3]. På tilsvarende vis findes der studier, der finder at de proteinrige fødevaregrupper ser ud til at nedsætte risikoen for det metabole syndrom, hjerte-kar-sygdom og diabetes. Disse studier skal så vægtes over for en måske øget risiko for visse kræftformer ved indtagelse af mejeriprodukter og forarbejdet kød. I betragtning af, at majoriteten af den voksne nordiske befolkning vejer for meget, bør den optimale kost til at forebygge overvægt også indgå i NNR, og der er tilstrækkelig litteratur om dette emne, også før redaktionen lukkede.

Gruppen henviser afsluttende til et af mine studier med en bemærkning om, at »et interventionsstudie har imidlertid vist, at det kan være vanskeligt at spise sig til en overvægt ved at følge NNR [4]«. Studiet viser, at unge fysisk aktive studerende har svært ved at holde vægten, når de spiser efter de gældende anbefalinger. Men NNR bør vel ikke være forbeholdt den slanke minoritetsgruppe i Norden? NNR bør vel også henvende sig til den majoritet af befolkningen, der ikke er særligt fysisk aktive og vejer lidt eller meget for meget?

Slutteligt vil jeg gentage, hvad jeg skrev i min anmeldelse: »Det er et imponerende værk, og alle, der på nogen måde har en særlig interesse for ernæring, bør have denne bog stående, uanset om man er kliniker, forsker eller formidler. Jeg benytter selv en række kapitler til opslag«. Jeg kan så tilføje, at det sidste ikke gælder proteinkapitlet.

Interessekonflikt: Arne V. Astrups institut har samarbejde med, og modtager løbende forskningsstøtte fra, omkring 40 producenter af fødevarer med såvel højt som lavt proteinindhold. Arne V. Astrup har ingen privatøkonomiske interesser i fødevarer eller andre produkter med højt proteinindhold.