Skip to main content

>Svar:

Formand for Lægeforeningen Jesper Poulsen, E-mail: jp@dadl.dk

1. nov. 2005
1 min.

Lægeforeningens aftale med Cochrane Library udløb i maj måned. Vi har efterfølgende modtaget mange reaktioner fra medlemmer, der har været kede af, at Lægeforeningen ikke længere kan tilbyde gratis adgang til Cochrane via DADLNET.

Vi ville meget gerne fortsat kunne sikre medlemmerne adgang til Cochrane via DADLNET, der er, som du nævner, en vigtig kilde til evidensbaserede sundhedsdata, men grundet foreningens økonomiske situation har vi været igennem en hård prioritering af udgifterne. Vi har således besluttet ikke længere at tilbyde fri adgang til Cochrane Library på DADLNET. Det har også indgået i overvejelserne, at det i bund og grund bør være en offentlig opgave at gøre Cochrane Library tilgængelig for læger, forskere og andre aktører inden for sundhedsområdet.

Derfor håber vi meget på, og med en vis god grund, at der snarest vil kunne sikres en offentligt finansieret adgang til Cochrane-databasen.