Naturligvis kender vi til de problemer, der knytter sig til at estimere omfanget af overdiagnostik og overbehandling ved mammografiscreening, og de er udførligt diskuteret i Cochrane-review'et [1] og andre steder [2]. De randomiserede forsøg viste en overdiagnostik på omkring 30% [1]. Epidemiologiske opgørelser fra en række lande tyder på, at overdiagnostikken er endnu større. Når man begynder at screene, stiger antallet af cancere, men stigningen kompenseres kun i ringe omfang, når man holder op med at screene, når kvinderne fylder 70 år. Dette har man bl.a. set i Norge [2], Sverige [3] og Storbritannien [4], og tal fra Sundhedsstyrelsens kræftregister viser, at der også har været udtalt overdiagnostik i Danmark med ringe kompensatorisk fald efter 70-års-alderen.
Lynge, Vejborg & Schwartz har konkluderet i en artikel, at man kan screene i Danmark uden overdiagnostik [5]. Artiklen giver ikke belæg for denne konklusion, som i øvrigt modsiger selve screeningens ide om at fange flest mulige af de tilfælde, som kunne udvikle sig til egentlig sygdom. Der står da også i Sundhedsstyrelsens informationsfolder, at »Nogle af de forstadier, som man finder og opererer bort, ville aldrig have udviklet sig til brystkræft ...«.
På grund af overdiagnostik fører screening til, at der totalt set udføres flere mastektomier. Det er dokumenteret med data både fra de randomiserede forsøg og fra observationelle studier [1]. Garne, Lynge, Vejborg, Kroman & Schwartz er uenige, men henviser ikke til nogle data. Tal fra Landspatientregistret viser imidlertid, at da man indførte screening i København og på Fyn, var der også en udtalt stigning i antallet af mastektomier, som ikke blev kompenseret senere hen. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at Garne et al, som er specialister på området, ikke synes at kende til disse danske tal.
Det er korrekt, at over 1.000 danske kvinder er behandlet unødigt for brystkræft pga. screening. Det kan beregnes ud fra, at der i perioden 1991-2003 blev stillet over 5.000 brystkræftdiagnoser i de screenede områder, hvad enten man går ud fra 30% overdiagnostik eller regner på kræftregistrets tal med Poisson-regressioner og sammenligner med resten af landet og med kvinder over 70 år.
Garne et al er tilfredse med Sundhedsstyrelsens folder, som de har haft betydelig indflydelse på. Vi har gennemgået den punkt for punkt og påvist, at den litteratur, der henvises til, er udvalgt på en sådan måde, at den mest pålidelige litteratur er fravalgt. Folderen er ensidig og fejlbehæftet og giver derfor ikke reel mulighed for et informeret samtykke. På baggrund af vor kritik, der findes på Det Nordiske Cochrane Centers hjemmeside og på Folketingets hjemmeside, har Folketingets Sundhedsudvalg den 6. maj 2008 rejst spørgsmål til ministeren om Sundhedsstyrelsens folder.
