Skip to main content

> Svar:

Lektor Lotte Fock, University College Nordjylland, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Aalborg Ø, E-mail: ltf@ucn.dk

30. maj 2008
2 min.

Resultaterne af ovenstående studie var, at internationalt adopterede børn inden for de første fire år efter ankomsten i forhold til ikkeadopterede børn havde en forøget risiko for at blive indlagt på et hospital. Risikoen var højest i det første år efter ankomsten, hvorefter den faldt i de efterfølgende år. Desuden var risikoen for at få brug for speciallægeydelser forøget i det første år efter ankomsten og blev yderligere forøget i det tredje og fjerde år.

Thorbjørn Sommer stiller i forhold til ovenstående spørgsmålstegn ved, om det er den rette kontrolgruppe, der er anvendt i undersøgelsen.

Kontrolgruppen bestod af børn, som var født og opvokset i Danmark. Kontrolgruppen blev valgt i forhold til, hvad formålet med undersøgelsen var. Hvis formålet havde været at undersøge, om adoption som indsats er en succes, ville det, som T. Sommer foreslår, have været helt relevant at anvende kontrolgrupper af børn, som forblev på børnehjemmene og i det miljø, som adoptivbørnene forlod. Denne slags undersøgelser er særdeles relevante, fordi det er vigtigt at undersøge, om international adoption medfører en positiv forskel for børnene.

Formålet var imidlertid et andet i ovenstående undersøgelse. På trods af, at Danmark er et af de lande i verden, hvor der relativt set foretages flest internationale adoptioner [1], mangler der viden om, hvilke helbredsproblemer de adopterede frembyder, og på hvilken måde disse helbredsproblemer adskiller sig fra helbredsproblemerne hos de danske børn. Denne viden er vigtig, hvis man i det sundhedsprofessionelle system i Danmark skal være i stand til at imødegå efterspørgslen af sundhedsydelser blandt udenlandsk adopterede med henblik på at kunne tilbyde de relevante sundhedsfremmende, forebyggende og behandlingsmæssige tiltag.

Formålet med dette studie var derfor at sammenligne med danskfødte børn med henblik på at kunne afdække forskelle i forbruget af sundhedsydelser.


Referencer

  1. Selman P. Intercountry adoption in the new millennium; the "quiet migration" revisited. Popul Res Policy Rev 2002;21:205-25.