> Svar:

Jeg forstår godt Erik Skovenborgs kvaler med smertebehandling. Læger bliver bombarderet med mere eller mindre valide undersøgelser, hvis formål for en del i højere grad er at sælge medicin end at dyrke videnskab.

I den refererede artikel har man undersøgt en subpopulation i Physicians Health Study, der indtog NSAID-præparater mere end 60 dage pr. år - godt 200 af de samlede 22.071. I denne gruppe var der øget forekomst af AMI hos de forsøgspersoner, der tog ASA + NSAID. Samme population var karakteriseret ved større BMI, øget forekomst af artritis, diabetes og hypertension, ligesom antallet af rygere var større. Mærkeligt nok var der ikke øget forekomst af AMI i populationen med samme karakteristika, der tog NSAID - ASA. Ud over risikofaktorerne kan fundet jf. den lille population være en statistisk tilfældighed. Jeg finder således ikke grundlag for at ændre anbefalingen i Rationel Farmakoterapi 3. I givet fald skulle man ende med ASA + protonpumpehæmmer + Cox-2-hæmmer. Når det er sagt må nævnes, at der er en vis evidens for, at kombination af ASA med visse NSAIDs kan være uhensigtsmæssig og med foreliggende aktuel evidens vil jeg nok undgå ibuprofen [1]. Slutteligt vil jeg gerne igen påpege, at førstevalgspræparatet til smertebehandling af artrosepatienter er paracetamol.

Interessekonflikt: Deltager i et multicenter-smertebehandlingsprojekt sponsoreret af MSD og har inden for det sidste år undervist internt i MSD.