Svar:

Vi takker for kommentarerne og interessen for vores artikel [1] og for lejligheden til at komme med følgende uddybende bemærkninger:

Vedr. indikation for operation. Ved »Almindelige brille/ kontaktlinsegener« forstås ikke »kosmetisk indikation«. Indikationsområdet dækker over mange forskellige gener som fx meget tunge og tykke brilleglas, som ikke kan bringes til at sidde optimalt eller give optimalt visus, afhængighed af brillerne for overhovedet at kunne orientere sig, gentagen keratit ved brug af kontaktlinser eller problemer med overhovedet at anvende kontaktlinser. For indikationen erhverv gælder typisk, at et vist ukorrigeret visus er påkrævet, eller at en grænse for maksimal brillestyrke er stillet, fx folk der ønsker at uddanne sig til Falckredder, politibetjent, pilot eller lignende.

Vedr. objektive komplikationer. Undersøgelsens design (retrospektiv undersøgelse) medfører, at alle »abnorme« fund ved spaltelampeundersøgelsen indgår som komplikationer. Komplikationsraten omfatter således forhold, der klinisk er uden betydning, hvilket også anføres i diskussionsafsnittet.

Vedr. postoperativt ukorrigeret visus > 0,5, patienttilfredshed og subjektive gener. For en stor del af de behandlede patienter gælder, at alene det at få reduceret myopien så meget, at de kan gå på toilettet om natten uden først at skulle finde brillerne på natbordet, eller at det er muligt at tage en svømmetur uden briller/kontaktlinser, er et succeskriterie. Et ukorrigeret visus på ca. 0,5 betyder, at man oftest kan læse uden korrektion og køre bil uden korrektion. Desværre rummede vores datamateriale ikke mulighed for præcis opgørelse over brillebehovet og patienttilfredshed efter behandling. Det sker sjældent, at tidligere behandlede og afsluttede patienter genhenvises eller tager kontakt til afdelingen igen pga. utilfredshed med indgrebet. Men det kan selvfølgelig ikke tages som udtryk for, at alle er tilfredse. Hyppigheden af supplerende brilleanvendelse samt af en række subjektive gener efter forskellige refraktionskirurgiske indgreb (lokal irritation, nattesynsgener mv.) fremgår af en nylig publiceret MTV-rapport [2].

At myopi ikke er en sygdom, er de fleste nok enige om. Specielt i de tilfælde, hvor personen klarer sig fint med briller/kontaktlinser og ikke føler sig handicappet i sin hverdag. For en gruppe, især højmyope (mere end -6 D) patienter vil der dog gælde, at de dagligt er funktionsbegrænsede som følge af deres refraktionsanomali. Her mener vi refraktionskirurgi er en mulighed som kan overvejes efter grundig patientinformation om det realistiske resultat, risici og bivirkninger. Et LASIK-indgreb for myopi ændrer ikke på den fremtidige risiko for excessiv myopis alvorlige komplikationer. Desværre har den hidtidige forskning og udvikling inden for dette område kun i beskedent omfang resulteret i klinisk praktiske indsatsområder.