Skip to main content

> Svar:

Overlæge Martin Døssing, Medicinsk Afdeling, Frederikssund Sygehus. E-mail: madoe@fa.dk

8. nov. 2005
3 min.

I de sidste 10-20 år er der lavet talrige metaanalyser af helbredsrisikoen ved passivrygning [1, 2]. Der er i dag enighed om at både risikoen for at dø af lungekræft [1] og risikoen for død af hjerte-kar-sygdom [2] er øget med 25%-30% efter mangeårig passivrøgudsættelse.

De epidemiologiske undersøgelser af helbredsskaderne af passivrygning koblet med undersøgelser af befolkningens rygevaner, herunder hvor mange som udsættes for passivrygning i hjem og på arbejdsplads, danner grundlaget for en beregning af den forventede dødelighed af lungekræft og hjerte-kar-sygdomme som følge af passivrøgudsættelse i en given befolkning. En sådan beregning er for nylig blevet foretaget på Arbejdsmiljøinstituttet i Danmark. Man kom her frem til, at 47 dødsfald og over 1.000 sygdomstilfælde skyldes erhvervsmæssig udsættelse for passivrøg [3]. Det er det samme princip der anvendes i beregningen af dødeligheden af lungekræft og hjerte-kar-sygdomme blandt rygere. Ligesom det ikke er muligt at »dokumentere« det enkelte tilfælde lungekræft hos en storryger, er det heller ikke muligt at »dokumentere« et tilfælde af lungekræft fremkaldt af passivrygning. Det drejer sig om en vurdering af sandsynligheder. En af mine patienter er en midaldrende tjener, som i mange år har arbejdet på restauranter, hvor der har været tætte tåger af tobaksrøg. Hun har aldrig selv har røget eller været udsat for passivrygning i sit hjem. Der er heller ikke udsættelse for andre kendte risikofaktorer for lungekræft. I dette tilfælde må det betragtes som overvejende sandsynligt, at tjenerens lungekræft er forårsaget af kundernes og måske også kollegernes tobaksrøg på de restauranter, hvor hun arbejdede. Det er en lignende vurdering som foretages i alle andre kliniske situationer, hvor en mulig sammenhæng mellem en given sygelig tilstand og sygdomsfremkaldende faktorer foretages, bl.a. bivirkninger af lægemidler - med Vioxx-sagen i frisk erindring. Her vurderede man på baggrund af epidemiologiske undersøgelser, at det var overvejende sandsynligt, at Vioxx kunne fremkalde død af hjerte-kar-sygdom. Også i Vioxx-sagen er der tale om en vurdering af sandsynligheder. Det er ikke muligt at »dokumentere« en sammenhæng i det konkrete tilfælde -hos den enkelte patient - der vil altid være tale om en sandsynlighedsvurdering, hvor sandsynligheden kan være mere eller mindre stor. Hvor stor sandsynligheden er i tilfælde af sygelighed eller død efter passivrøgudsættelse hos det enkelte individ må bero på en konkret vurdering af graden af udsættelse for passivrygning, latenstiden, dvs. tiden fra start af udsættelse til diagnose og kvaliteten af lungekræftdiagnosen.

Når det drejer sig om årsagssammenhængen mellem passivrygning og udvikling af lungekræft, er der tale om en årsagssammenhæng, som ved talrige undersøgelser udført i mange forskellige lande med baggrund i forskellige befolkningsgrupper er påvist med en høj grad af sandsynlighed. Det er en viden, som de fleste seriøse, uafhængige (uafhængige af midler fra tobaksindustrien) forskere på området har vurderet som veldokumenteret i mere end 20 år [4, 5].


Referencer

  1. Hackshaw AK, Law MR, Wald NJ. The accumulated evidence on lung cancer and environmental tobacco smoke. BMJ 1997;215:980-8.
  2. He J, Vupputuri S, Allen K et al. N Engl J Med 1999;340:920-6.
  3. Borg V. Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen. Rapport til BAR Service og tjeneste ydelser. AMI Rapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2004.
  4. Weiss ST. Passive smoking and lung cancer. Am Rev Respir Dis 1986;133:1-3.
  5. Department of Health and Human Services. The health consequences of involuntary smoking: a report of the Surgeon General (publication no. DHHS (CDC) 87-8398). Washington DC: Government Printing Office, 1986.