Skip to main content

> Svar:

Professor Claus Manniche, Rygcenter Fyn, Sygehus Fyn Ringe. E-mail: cmanniche@sol.dk

28. nov. 2008
3 min.

Rygkirurg Thomas Kiær (TK) overser i sit indlæg, hvilke gigantiske udfordringer vi står over for på det rygkirurgiske område, langt hinsides almindelig litteraturgranskning og videnskabelige møder på Kongebrogaarden. Kort sagt mener han, at den observerede stigning i det samlede antal rygkirurgiske indgreb i Danmark alene skal forklares ud fra faglige kriterier. Den strukturelle udvikling på sundhedsområdet i Danmark med en stigning fra ca. 30 til 60 udbydere af rygkirurgi med dertil hørende ændrede patientstrømme samt sundhedsøkonomernes nagelfaste dokumentation af, at økonomiske incitamenter ændrer klinikernes adfærd, lades ukommenteret. Lad mig derfor pointere, hvilke facts jeg bygger min deltagelse i debatten på:

  • Kirurgien er som altid et højstatusområde understøttet af politikerne.

  • Der er nu i Danmark 20-30 privatklinikker, som tilbyder rygkirurgi, foruden de offentlige.

  • Privatklinikker etableres i almindelighed med det formål at tjene penge, at påstå det modsatte er hyklerisk.

  • På det rygkirurgiske område er dækningsbidraget særdeles gunstigt.

  • Sundhedsøkonomer har for længst dokumenteret, at øget udbud medfører øget aktivitet og lavere indikationstærskler.

  • I Danmark er der sket en generel stigning i det registrerede antal rygoperationer på 60% gennem en syvårig periode.

  • Operationerne på patienter med private sundhedsforsikringer er hidtil ikke indrapporteret til Landspatientregistret og er altså ikke indregnet i 60%-stigningen

  • Stigningerne er sket i det private, f.eks. isættes nu 57% af alle diskusproteser af private aktører.

  • Rygkirurgerne synes gennem flere år ikke at have fundet behov for at informere de ikkekirurgiske aktører om de mange nye kirurgiske muligheder og indikationer.

  • Evidens er ikke det samme som nytteværdi.

  • Der er ingen fælles nationale retningslinjer på området.

  • Den stigende aktivitet er indtil nu skjult for offentligheden; den er ikke planlagt i samarbejde med sundhedsmyndighederne og er altså ikke bevidst finansieret/prioriteret.

  • Der er ingen tilgængelige tal for de samlede rygkirurgiske aktiviteter/omkostninger, patienttilfredshed eller reoperationsrater i Danmark.

  • Der udtrykkes i TK's indlæg en slet skjult ambition om at komme på niveau med USA!

Ønsker Dansk Rygkirurgisk Selskab en bred debat om alle disse forhold? At dømme efter det skriftlige oplæg udsendt af formandskabet forud for 2008-mødet i Middelfart den 14. november, synes svaret at være nej: »Vi skulle gerne undgå flere artikler, som den Weekendavisen bragte den 12. september 2008 under titlen ,Patienter i pengemaskinen`«.

Til slut vil jeg tillade mig at konstatere at: Både nuværende og fremtidige rygpatienter har ret til at vide, at der er alternativer til kirurgi. Jeg finder det derfor fortsat naturligt at anvende det offentlige rum til ytringer for og imod stigningen i de rygkirurgiske aktiviteter - indtil der foreligger fælles udarbejdede nationale retningslinjer på området, foretages en løbende og troværdig registrering af alle aktiviteter og udføres opfølgende kvalitetskontrol på alle patienter. Hvis man modarbejder en sådan udvikling, er det efter min mening udtryk for uetisk adfærd.

Dokumentation: www.sygehusfyn.dk/wm260488