> Svar:

Jeg vil takke Jan Bonde et al for deres kommentarer. Jeg er ikke uenig i deres betragtninger, men mit indlæg [1] var et forsøg på at problematisere og diskutere indførelsen af nye behandlinger specielt i et meget komplekst miljø som hospitalsvæsenet. At jeg tog udgangspunkt i intensiv terapi, skyldes mit mangeårige arbejde med intensivpatienter. I de 25 år jeg har beskæftiget mig med intensiv terapi, har jeg set behandlinger komme og gå, f.eks. brugen af højfrekvent ventilation og nitrogenoxid. Begge behandlinger blev indført på nærmest kasuistisk basis og viste sig efterfølgende ikke at have effekt på overlevelsen.

Mekanismen bag indførelsen af disse behandlinger var ens, nemlig at nogle få entusiastiske eksperter præsenterede behandlingerne på kongresser, medikoindustrien udviklede apparatur, og klinikkerne indførte behandlingerne. Efter en årrække døde behandlingerne så ud. Min hovedpointe i indlægget var at diskutere, hvordan man sikrer sig, at disse bølger virker til gavn for patienterne.

Jeg er ikke i tvivl om, at intensivafdelinger er nødvendige og til gavn for patienterne, så formålet med mit indlæg var ikke at så tvivl om berettigelsen af intensiv terapi, men blot at komme med nogle refleksioner over, hvordan man sikre, den bedste patientbehandling. Refleksioner som ikke kun gælder for intensivafdelinger, men generelt i sundhedsvæsenet.