Skip to main content

> Svar:

♠ Formand Michael Dupont, Praktiserende Lægers Organisation. E-mail: plo@dadl.dk

19. sep. 2008
1 min.

Problemer med pludselige praksislukninger førte til, at der i overenskomstforhandlingerne 2006 blev aftalt nye frister for læger i forbindelse med praksisophør, hvor der ikke er udsigt til, at praksis overtages af en anden læge.

Der blev med de nye frister tilstræbt en balance mellem på den ene side den ophørende læges interesse i at kunne udskyde den endelige beslutning om ophør og på den anden side interessen hos patienter, nabolæger og samarbejdsudvalg i, at der etableres lægebetjening til den ophørende læges patienter.

§ 35A giver en ophørende sololæge pligt at afgive et første varsel over for regionen seks måneder før den forventede ophørsdato. Lægen skal dernæst tre måneder inden den varslede ophørsdato give endelig meddelelse til regionen om, at han/hun ophører.

Når lægen tre måneder før ophør har afgivet sin endelige ophørsmeddelelse til regionen, ligger der deri, at samarbejdsudvalget kan træffe endelige dispositioner med hensyn til ydernummeret og lægens tilmeldte patienter. I ophørsmeddelelsen ligger netop, at lægen har afgivet sit ydernummer. Der er derfor ikke længere noget at sælge, selv om der kort før ophørsmeddelelsen måtte dukke en interesseret køber op.

Som en service over for medlemmet informerer PLO altid den ophørende læge om denne konsekvens, når lægen seks måneder for ophør informerer PLO om, at han/hun har varslet ophør over for regionen.