> Svar:

Bent Rosenbaum (BP) konkluderer, at vor artikel [1] illustrerer, hvor vanskeligt det er at lave registerundersøgelser, hvori man forsøger at imødegå psykodynamiske synspunkter på psykopatologi.

Vi forstår, at BP ikke har været referee på vort oprindelige manuskript, og at han ikke har læst Erling Jacobsens disputats [2]. Havde BP nemlig læst disputatsen, havde han kunnet se en ret grundig diskussion om, hvad der psykodynamisk kaldes »ægte« neurotikere, og hvad der kaldes skizofreniforme pseudoneurotikere. Herunder anerkender Jacobsen Thorkild Vanggaards vægtige bidrag til begrebsafklaringen mellem den »ægte« neurose, som er en nonpsykotisk lidelse, og den »uægte«, skizofreniforme neurose, som kan udvikle sig til psykotiske tilstande.

Det var indførelsen af DSM-III-sygdomsklassifikationen [3] i 1980'erne, som fik Jacobsen til at spørge os, om vi ville foretage en registerundersøgelse for at finde ud af, om de patienter, han oprindeligt havde diagnosticeret som neurotikere, men som han i lyset af Vanggaards neurosebegreb [4] nu ville kalde »uægte« neurotikere, havde udviklet egentlige psykotiske lidelser i modsætning til de »ægte« neurotikere. I DSM-III-systemet baseres de psykiatriske sygdomme på symptomprofilen og ikke på psykodynamiske principper, hvilket medførte, at neurosediagnosen blev sløjfet.

Ikke mindst Hans Eysenck [5] har klassificeret psykoanalysens teorier som pseudovidenskab i Karl Poppers forstand. Ikke så meget fordi psykoanalysens »teorier« ikke lader sig teste empirisk (det er jo det, vi har gjort), men fordi den psykodynamiske fortolkning i sig selv er modstandsdygtig over for udfaldet af det empiriske resultat (»when found to be false [they] are still upheld by their admirers ...« [5]).