Skip to main content

> Svar:

Jørgen Richard Hansen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesfaglige Udvalg

1. nov. 2005
2 min.

God uddannelse - den husker man. Den huskes, fordi man oplevede, at der skete noget, man ændrede sit syn på en given ting, flyttede sig mentalt og der opstod en ny erkendelse. Sådan beskriver Kirsten Hallager de gode oplevelser i forbindelse med deltagelse på snart mange efteruddannelseskurser.

Og jeg er enig, god uddannelse skal flytte. Den mentale læringsproces er dog en meget individuel og personlig proces. Det er svært på forhånd at planlægge, hvornår der sker læring, og hvad der gjorde, at det skete lige nu. Jeg tror derfor, at det er meget vigtigt, at tilrettelæggerne af al uddannelse sikrer en bredde i udbuddet, hvad angår indhold og form. Der skal udbydes en bred vifte af tilbud, korte kurser, lange kurser, og der skal trækkes på en lang vifte af pædagogiske metoder.

Vi bliver ens, skriver Kirsten Hallager. Ja, den globale landsby er kommet tæt på - på godt og ondt. Fordelen er, at fællesskaber kan opstå på tværs af tidligere kendte strukturer, ulempen er, at meget opleves, som allerede set før. Et kerneområde for al efteruddannelse bliver derfor at sikre kontinuitet, perspektivering af det præsenterede stofområde og at relatere den ny viden til en anvendt eller realiserbar praksis.

Nøglen bliver:

  • at sikre bredden - med respekt for de individuelle behov

  • at sikre fornyelsen - med respekt for traditionen/det bestående

Hvordan sker så det? I Lægeforeningen sker det ved, at vi samarbejder med læger på tværs af alder, specialer og ansættelse, at vi udvikler i overensstemmelse med nyeste forskning, at vi systematisk afdækker målgruppens behov og evaluerer de mange uddannelsesaktiviteter. Heri ligger traditionen, heraf opstår fornyelsen og muligheden for livslang læring. Vi skal flyve, men aldrig miste fodfæste, vi skal forny os, men acceptere at vi lærer, mens vi går. Kun sådan bliver vi bedre og sikrer kvaliteten og bredden i efteruddannelsen.